Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
\D
__ __
►—<
_______________________ ___________
UNDERAFSNIT I TEKSTEN
1. Bygningerne ansloges til........ 13 538 Kroner 37 Øre
2. Strandarealet med Undtagelse af
det udlejede Stykke............ 198 — 7 -
3. Det udlejede Stykke (1235 AL). 81 — 10,5 -
Smal rækkesats sluttes enten ud paa midten med lige stor indrykning for og bag teksten, eller den sættes i to kolonner, hvilke ikke behøver at skilles med spaltestreger. Forekom* mer der flere talrækker, er det heldigere for overskueligheden at anvende stregesats. I indrykningerne saavel som ved de frit stillede gentagelsestegn for ord (-„ ») bør man und«
gaa brugen af tynde spatier; dette opnaas let ved i den første linie henholdsvis at indskrænke eller udvide mellemrumsty* pen mellem ord og tal.
UNDERAFSNIT I TEKSTEN. Et større tekstafsnit inden* for en hovedafdeling afsluttes enten med et par liniers mellemrum alene eller med et større mellemrum, der deles paa midten med en spinkel streg eller et beskedent ornament. Ved smaa oktavformater er slige skillestreger i almindelighed 3—4 cicero brede, ved større oktavformater 4—5 cicero og ved kvart« og folioformater indtil 8 cicero brede. Mellems slaget paa begge sider af skillestreger mellem to tekstafsnit bør være mindst det dobbelte af det normerede i den føh gende rubrik. Mellemslaget, der sjældnere overskrider fire tekstlinier paa hver side af skillestregen, men hyppigst er mindre, fordeles med omkring to femtedele over og tre fem* tedele under streg eller ornament. Forekommer der flere ru« brikker paa samme kolumne, maa hver enkelt saa vidt muligt justeres paa et fuldt antal tekstlinier, da i modsat fald de mellemliggende tekstlinier ikke kan komme til at »holde re« gister«, det vil sige: de holder ikke linie med den bag paa og lige overfor staaende tekst. I dramatisk litteratur, hvor de agerende personers navne arrangeres som rubriklinier paa midten af formatbredden, lader denne fordring sig sjældnere gennemføre, men i alle andre bogarbejder kan kun særlige forhold, £. eks. en afværget »horeunge«, forsvare undladelsen heraf. Udgangslinier foran rubrikker paa midten af format* bredden kan ofte fremskaffe et misforhold i mellemrummene, som sætteren maa udligne. For saa vidt en udgangslinie foran