Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

DRAMATISK DIGTSATS \D man af praktiske hensyn udelade spaltestreger, naar versene er saa rigeligt adskilte ved mellemrummet mellem spalterne, at ingen misforstaaelse kan finde sted. Digtsats, i hvilken der ikke bliver mange omløbende linier, bør helst sættes med halvgevierter, for at linierne kan fylde saa meget som muligt i bredden. Almindelige uncialer og initialer arrangeres enten saaledes som omtalt side 119 eller anbringes udenfor versene og i indrykningsrummet, saa at baade versliniernes ensartede indrykning og midtstillingen paa siden bibeholdes. Initialer med hængende ornamenter bør i alle tilfælde stilles i indrykningsrummet. Naar et digt fylder hele kolumnen, saa at der ikke bliver rum til slutningsstregen, hvis en saadan er fornøden, slutter man denne ud i underslaget og helt ude i dettes yderste rand, for at mellemrummet mellem tekst og streg kan blive saa stort som muligt. Ved sætning af dramatiske digte bør versene ikke rykkes ind; brydes en verslinie i replikken, bliver de andre handlende personers fortsættelse af verslinien rykket saa langt ind, som den først afbrudte del a£ strofen fylder, saa at det tydeligt ses, at de alle hører til én strofe: Agnes (viger). Kom, Ejnar! Ejnar. Brand! Brand. I Lin o? Skrin O hver Jordtræls Gud, hvert Døgnværks-Slave skal lægges ned ved højlys Dag. (Stormer ud.) Ved denne forskellige indrykning bør det undgaas, at per* sonnavnenes og replikkens første bogstav kommer til at staa nøjagtigt under hinanden; falder indrykningen saaledes ud, bør man enten forøge eller forringe denne saa meget, at for= skellen udgør en geviert. Ligeledes bør man stræbe hen til,