Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SÆTNING AF SVENSK
CO
kendeordene en og ett i almindelighed bruges ved de samme ord og ordklasser i begge sprog, saaledes en godhet, en rike= dom, ett äktenskap, ett bränneri. Ord, der ender paa =lek, =ad, =an kan henføres til fælleskøn: en kärlek, en saknad, en början, ord, som har endestavelserne =ande og <=ende (ett so= kande, ett beteende) derimod til intetkøn. En del ord har et andet køn end de tilsvarende danske og norske; foruden de ovenfor nævnte: en saknad, et savn, ett sokande, en søgen, ett beteende, en opførsel, er mange af de ord, der ender paa =skap (en vanskap), af et andet køn, ligesom alle ord, der ender paa =on, f. eks. ett päron, en pære, ett lejon, en løve, ett helgon, en helgen, i modsætning til de tilsvarende danske og norske, hører til intetkøn.
Det nære slægtskab mellem svensk, dansk og norsk gør sætningen a£ svensk forholdsvis let for danske og norske sættere, men benyttelsen a£ sproglige hjælpemidler maa dog tilraades. De værste vanskeligheder ligger i endelserne >a, >e og =o i énkelttals* og =ar, =>er, =or i ubestemte flertalsformer, naar manuskriptet er flydende skrevet. Efter det svenske sprogs grammatikalske regler henføres de ord, der har endel« sen =a til hunkøn, men fastsættelsen af kønnet er ikke altid lige sikker, og da vi kun har og ^cr til alle ord, formaar øret sjældnere at vejlede cléinsk-norske sættere. I flertalsform merne findes mere sikre kendingstegn; endelsen =or faar alle de ord, der i enkelttal ender paa =a (gata, gator), =ar faar de ubestemte flertalsformer, der i enkelttal har =e (und* tagen =ande og =are), =el og =ing (kjortel, kjortlar, gerning, gerningar). Ellers bruges den ubestemte flertalsendelse =ar i reglen i de samme ord og ordklasser som det dansksnorske =e (dagar, karlar, hestar), medens =er bruges paa samme maade som endelsen =er i dansk og norsk (vänner, månader) og li* geledes er almindelig endelse for ord af fremmed udspring (soldater, fabriker). Den bestemte flertalsform er £or det me< ste i praksis =arna for de ord, som i enkelttal ender paa =are (fiskare, fiskarna). Vaklende er endelsen ved ord, som har naturligt køn (gossarne, gossarna), og i tillægsordene gør de samme synspunkter sig hyppigt gældende; =a er den almindeligste endelse, =e kun i enkelte tilfælde: den flitige mannen, den flitiga kvinnan.