Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SÆTNING AF SVENSK
oo
I den nyeste svenske retskrivning af 1906 er det stumme f og h foran v strøget: å'ven, giva, ovan, hava for tidligere äfven, gifva, ofvan, hafva; vilka, varje, varemot for hvilka, hvarje, hvaremot. Ligesom i den norske retskrivning skrives nu av, avsats mod tidligere af, afsats.
Det svenske sprog skrives med smaa begyndelsesbogstaver. Stort begyndelsesbogstav faar det første ord i en ny sætning efter punktum og de dermed sideordnede skilletegn, som kan slutte en fuld sætning. Efter kolon begyndes kun med stort bogstav, naar anførelsen er direkte. Begreberne Gud, Herran, Frälsaren, Honom skrives med stort begyndelsesbogstav, naar de betegner guddommen, men med smaa bogstaver, naar der med gud menes afguder og med herran, frälsaren, honom mennesker. De personlige stedord faar i tiltale stort begyn* delsesbogstav: I, Ni (= De), Eder, Er og høje titulaturer (Kungl. Majestät) ligeledes. Udover disse undtagelser faar kun egennavne (Sverige, Göteborg) stort bogstav, derimod aldrig heraf afledede ord (svenskar, göteborgare).
De svenske satsregler har samme tilblivelsessted som vore, men bestræbelserne £or at forlene den svenske typografi med et nationalt særpræg er meget levende og vil sikkert ad aare føre til fuldstændig frigørelse for fremmede synspunkter. Endnu er halvgeviertsats, gevierts mellemrum efter punktum og dermed sideordnede skilletegn, altfor rigelige indrykning ger o. s. v. ret almindelig, ligeledes de oprindelig tyske regler for rumfordelingen mellem ord og linier. Deling af ord er i sproglig henseende den samme som hos os, dog holdes der vistnok strengere paa de af typografiske fordomme opstaaede brydninger end det er tilfældet hos os. Da ck i svensk er to selvstændige bogstaver, kan disse altid skilles: tryokeri. An= førselstegn sættes ligesom hos os tæt ind til ordene, men altid med signaturen indefter, det vil sige: ens for og bag de citerede ord: “Sverige“, »Göteborg». Som abbreviations* tegn bruges saavel punktum som kolon; naar det sidste bogs stav i ordene sløjfes, afsluttes ligesom hos os med punktum: adr., anm., o. s. v., forts., men naar der sløjfes bogstaver inde i ordene, erstattes disse af et kolon, som anbringes tæt paa de tilstødende bogstaver: d:r, n:r, d:o, c:a, og da disse for« korteiser altid medtager det sidste bogstav i ordene, afsluttes