Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SÆREGNE TYSKE LYDTEGN 187 de ikke med punktum. I sammentrukne bynavne (Sthlm) og forkortelserne j£r og pr erstattes de udeladte bogstaver ikke med kolon og ordene slutter heller ikke med punktum. fflOM SÆTNING AF TYSK M Litteratur i det tyske sprog fremstilles hyppigere med de under hovedskrift* arten fraktur indordnede skriftformer end med antikva. Fralo turskrifterne og de moderne indifferente skriftformer, det vil sige: skriftsnit, som hverken ejer den rene frakturs eller den rene antikvas særpræg, indeholder altid de for tysk skrift« sprog særegne lydtegn: <f), rf, ff, fj og foruden de af sats« tekniske grunde forenede skrifttegn: U, p, ft; de i det svenske og danslonorske frakturalfabet hyppigt benyttede sammen støbte fl og )T forekommer yderst sjældent i tysk sprog og hører derfor ikke med til alfabetet. Fælles for alle landes typografiske frakturs og antikva^alfabeter er de sammenstøbte ff, fi, fl. Samtidig med indførelsen af den nyeste tyske ret* skrivning i aaret 1901 blev antikva^alfabetet forøget med et særligt tegn for lyden sz: ß, hvilket tidligere kun benyttedes i Østerrig, og et særegent tegn for SZ til brug i versaliesats kommer yderligere til, naar der er opnaaet enighed om dettes form. I enkelte af de arkaiserede antikvasnit findes f, fi, ft genoptagne 1 det typografiske alfabet og skal altid benyttes paa samme vis som de tilsvarende bogstaver i frakturskrif* terne, men da den ny retskrivning ikke forudsætter disse tegns brug i tysk antikvasats, vil de næppe finde anvendelse udenfor typografiske arbejder med et bevidst tilstræbt garn« meldags klædebon. Ved det tyvende aarhundredes begyndelse fandtes der for de lande og landsdele, hvor højtysk er det almindelige skrift« sprog, tre autoriserede retskrivninger: den prøjsiske, der var gældende i Nord* og Mellemtyskland, den bayerske, der brugtes i Sydtyskland og det tyske Schweiz, og den østerrig* ske. Forskellighederne i den prøjsiske og den bayerske var dog ikke større end at det var tilladt i de prøjsiske skoler at benytte lærebøger med den bayerske retskrivning; den øster* rigske var derimod paa mange og vigtige punkter stærkt af=