Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SÆTNING AF FRANSK det samme gælder deling mellem to selvlyde (cré*ature, I’ou* est). Ved dobbelte ens medlyde kan der fortrinsvis deles (ap* peblatif, soup?on«ner), dernæst ved andre medlyde med und* tagelse af forbindelserne bl, br, ch, cl, cr, dr, fl, fr, gi, gn, gr, ph, pi, th (no«blesse, vi*brion, se*créte, fotudroyer, dé^fleurer, nau^frage, aveu^gler, trépUgner, mai^grir, dé^ployer, pa*tro== nage, rece*vraient). — Medlydsforbindelserne ct, sp og st, som egentlig kun i visse tilfælde burde skilles, tillader bryd* ningsreglerne derimod altid at dele: dooteur (egentlig do« cteur), corresspondance, consdruire. Sammensatte ord kan i almindelighed kun deles ved bindestregen (aujoursd’hui); forekommer der to bindestreger i det sammensatte ord og med t i midten, gaar dette med over paa den følgende linie (ira« t*on, va==t=il). En abbreviation eller et tal, der staar i nøjere for« bindelse med det følgende ord i sætningen, maa nødigt skilles fra dette, altsaa ikke le 24 i den ene linie og décembre i den følgende, ikke M«r i den ene og Philibert i den næste linie. Abbreviationer betegnes enten ligesom hos os med et punk* tum i enden af forkortelsen (liv., chap., lig., pag. for livre, chapitre, ligne, page) eller med de seks lettres supérieures (e 1 m o r s), jer hører fil Jet typografiske alfabet (Cie, Dr, Me, Md for Compagnie, Docteur, Maitre, Marchand; M. eller Mr, M1Ie, Mgr, Chr, Cte, Mis, Bon for Monsieur, Madame, Mademoiselle, Monseigneur, Chevalier, Comte, Marquis, Baron); MM. er forkortelsen a£ Messieurs. Ordenstallet I eller 1 faar altid er efter sig, f. eks. i Louis^Philippe Ier, le Ier janvier; ved kapiteloverskrifter sættes chapitre premier hyp^ pigst med bogstaver, men de følgende derimod med tal: cha* pitre III. Ordenstal udover 1 forekommer ikke uden i forts løbende tale; man skriver ikke den 5te januar, Napoleon den 3die, men den 5 januar, Napoleon 3; af denne grund slutter tallene ikke med punktum (le 5 janvier, Napoléon III); i forts løbende tekst faar tidsbetegnelser et højtstaaende e som slut« ning (xixe siécle). Naar ordenstal staar som omstændighedsord: for det første, for det andet o. s. v., gengives det altid med et gradtegn efter tallet: i°, 2°, og det samme gælder forkortel* serne d°, f°, n°, 4°, 8° for dito, folio, numéro, quarto, octavo. I sammensatte ord med bindestreg bibeholdes denne i forkor* teiserne: N>S. J.=C. (Notre-Seigneur Jésus«Christ); ved fa*