Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SÆTNING AF ENGELSK 196 milienavne med flere døbenavne bindes disse sidste altid sam» men: Jean^Jacques Rousseau. I overskrifter paa breve og cir* kulærer o. 1., hvor vi bruger punktum eller udraabstegn efter høfligheds*tilskri£ten (Min Herre! Frue!) sætter franskmæn* dene altid komma (Monsieur, Madame,), men det første ord i den næste linie faar alligevel stort begyndelsesbogstav. Fremhævning i glat sats ved spatiering forekommer rent undtagelsesvis, i almindelighed fremhæves første gang med kursiv, anden gang med kapitæler og tredie gang med versa* lier. I reklamearbejder fremhæves dog med kraftigere skrifts billeder. Anførelser i glat sats af enkelte ord, begrebsnavne o. 1., foretages hyppigere med kursiv end med anførselstegn: le vaisseau Dunkerque, le journal Berlingske Tidende for le vaisseau »Dunkerque«, le journal »Berlingske Tidende«. Ä OM SÆTNING AF ENGELSK Skønt det engelske sprog er rigt paa omlyde, og ligesom det franske sprog aldrig skrives som det udtales, er alfabetet fuldstændig blottet for omlydstegn og accenter. I modsætning til de fleste mo* derne sprog er skriftsprogets grammatikalske bygning velgø* rende simpel og tilegnes derfor ret hurtigt. Tydningen af et skrevet engelsk manuskript volder sætteren færre vanskelig* heder end arbejder paa andre fremmede tungemaal, men en korrekt overførelse i typesats er alligevel ikke let, da mange sproglige og nogle satstekniske principper hviler paa en sær* egen engelsk logik, som fremmede helst vil benævne som det modsatte. Skilletegnene anvendes ofte efter andre principper end de, der ellers er gældende i kultursprogene. Efter titula« turer over breve og cirkulærer bruges kolon (Dear sir:); foran korte angivelser af uddrag af tale eller skrift sættes der konv ma, medens kolon og tankestreg bruges foran større anførelser, der begynder i en ny linie. Foran forkortelsen &c (et cætera) gaar altid et komma. Tankestreger anvendes rigeligt, man har dem i enhver bogskrift i tykkelser fra en halvgeviert til fire gevierter, og de staar i almindelighed tæt paa ordene, mellem hvilke de anbringes, men faar i alle tilfælde ikke mere end et tyndt spaties mellemrum. Efter siderubrikker skal der altid