Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SÆTNING AF ENGELSK 197 tankestreg, og efter en opsats, som ikke anses for saa vigtig, at den følgende opsats begynder i en ny linie, sættes ligeledes en tankestreg, og dennes bredde angiver opholdets betydning. Anførselstegnene er foran ordene to omvendte komma, bag* efter ordene to apostrofer eller to komma, som er anbragt ved typelegemets overkant. Skilletegnene stilles altid indenfor an* førselstegnet (“Great Britain.”). I undercitater bruges som anførselstegn kun et komma og en apostrof (* his fellow, ). Anførselstegnene fjernes noget fra ordene, men hvis et anført ord har skilletegn, regnes dette for mellemrummet. Apostrof bruges i de samme tilfælde som i andre sprog: dels som be« tegn else af sløjfede bogstaver i dialekter og slang, forkortede navne o. 1. (can’t, I’ve, 1’11, don’t, wouldn’t, Ja’s, Ge’o, Tho’s for cannot, I have, I will, do not, would not, James, George, Thomas), dels mellem navneord og disses mulige ejefalds* endelser (cow’s, children’s room, Printers Register) og dels efter navneord i ejefald, hvilke i forvejen ender med s eller x (horses’, phalanx’). Den engelsksamerikanske typografi bruger en overordentlig mængde forkortelser; de, der kun bestaar af et enkelt bogstav, er meget ligefremme at udføre, men for de mere indvikledes vedkommende maa man søge en forklaring om disses betyd« ning og typografiske udførelse i en dictionary eller en typo* grafisk haandbog. For et pund sterling og for en dollar bruges henholdsvis tegnet £ og $, for shilling s eller sh og for penny og pence d (forkortning af det latinske denare), for cents c; alle tegnene stilles tæt paa tallene (£4, iosh, 6d; $4.50), men naar det kun gælder shilling og pence alene, sættes tallene ofte uden møntbetegnelse, skilte fra hinanden ved en skraastreg: 5/4, 11/6. Vægtbetegnelsen pund forkortes Ib (af det latinske librate). Bag ordenstallene sættes altid de to sidste bogstaver af stavelsen, og det hele slutter ikke med punktum (ist, 4th, 22nd, 33rd); benyttes romertal som ordenstal, slutter de oftere med punktum og faar i saa fald ingen endebogstaver. De engelske elementære satsregler har en del lighed med de tilsvarende franske. Brugen af smalle mellemrum mellem or« dene og smaa indrykninger er ens for begge, derimod sættes der altid i engelsk efter en sætnings afslutning en hel gevierts mellemrum; dette udvides kun i tilfælde af stærk udspilen