Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SÆTNING AF ENGELSK OO af linierne, men indskrænkes ved liniernes knibning i samme forhold som de øvrige mellemrum. Som arksignaturer fore* trækker den engelske typografi hyppigst smaa versalier som primasignaturer, den amerikanske derimod arabiske tal; se* kundasignaturer er ikke almindelige. Nogen fastslaaet plads i underslaget har signaturerne ikke; de anbringes efter for« godtbefindende i højre eller venstre hjørne, men selvfølgelig altid paa samme maade i ét arbejde. Den engelske retskrivning er ikke konsekvent; man véd ikke altid, i hvilke forbindelser ord skal skrives med store begyndelsesbogstaver og i hvilke de skal skrives med smaa. For ord, som betegner guddommens forskellige navne og egenskaber (Father, Son, Holy Ghost, God, Holy Spirit, Lord, Saviour, Almighty, Heaven, Creator, Providence) og i andagts* litteraturen de hertil hørende stedord (Thee, Thou, Thy, Thine, He, Him, His) er det som i alle andre kultursprog fastslaaet, at de skal have stort begyndelsesbogstav. Stort begyndelses* bogstav faar egennavne og i almindelighed ogsaa de af disse afledede tillægsord (Danish butter, a Parisian). En mængde fællesnavne, som i visse tilfælde ved deres brug ophøjes til egennavne (the Strand, the President, the State, the Orient), behandles som saadanne. Maanedernes og ugedagenes navne saavel som helligdage og andre mærkedage (Bank Holiday, Fourth of July) faar ligeledes stort begyndelsesbogstav. I bog* titler og accidensarbejder kan stik mod alle grammatiske reg« ler et hvilket som helst ord, som forfatter, forlægger, sætter eller korrektør finder det passende at fremhæve, sættes med stort begyndelsesbogstav (Our Mutual Friends; How I Teil a Caxton; Burr’s Welbknown Specialties); de store begyn* delsesbogstaver er derfor ogsaa i visse tilfælde at betragte som den første fremhævningsgrad. Stedordet I og udraabs* ordene O og Ah skrives altid med stort; derimod faar you stedse lille begyndelsesbogstav. Høje titler faar som i andre sprog store begyndelsesbogstaver (His Maj esty, Your Grace, Mylord), og endelig faar de almindelige forkortede høflig* hedstiltaler og titulaturer (Mr., Mrs., Messrs., Esq.) store begyndelsesbogstaver. Det engelske sprog kender ikke til absolut fastslaaede de* lingsregler, saaledes at man ud fra ét princip kan slutte sig til