Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SÆTNING AF ENGELSK 199 et andet. Der findes fire amerikanske og tre engelske sprog« videnskabelige “ dictionaries,” hvilke alle er i uoverensstem* melse med hverandre paa mere eller mindre vigtige punkter, nogle af dem i stave* og skrivemaade, andre i ordenes deling. For ordenes deling er der efter DeVinne tre tilløb til syste« mer i brug i Amerika, men intet af disse følges helt. Det ene gaar ud paa, at der altid kan deles efter en hørlig selvlyd: v ’n. C 2 v G) 0.42 c \v w 3 o lexi*co*gra*pher pre=£e*rence ty*po^gra*phy pro*gno*sti*caté re=co«gnize promesses Det andet system, der er det mindst yndede, kræver delin« ger foretagne saaledes, at selvstændige dele saa vidt muligt holdes samlede, overensstemmende med ordenes oprindelse: anim=acUvert cata«strophe founcUation geo^graphy knowsledge lexi*co*grapher pre*fer«ence præjudice prosgnos^ticate proposition capa^ble bear^ing Det tredie system gaar ud paa, at der kun maa deles paa betonede, hvormed ofte underforstaas lange stavelser: an4madvert catas^trophe typog*raphy lexiscogsrapher preference prog*nos«ticate toberated abbrevi=ating fig=ures authorsity princi^ple prooesses Disse sidste delingsprincipper synes at være de foretrukne i den typografiske fagpresse. Det engelske sprog har, som det ses af ovenstaaende, ingen mangel paa regler for ordenes deling, men undtagelsernes arv tal overgaar langt reglernes. DeVinne siger, at det ikke er uab mindeligt, at forfattere og korrektører forkaster mange af de delinger, som den dictionary, sætteren har faaet overleveret sammen med manuskriptet, foreskriver. Den brogede blanding af oldnordiske, keltiske, angelsaxiske, germanske, romanske og andre bestanddele, hvoraf det engelske sprog er sammen* sat, gør det forstaaeligt, at et fast delingssystem vanskeligt lader sig opstille.