Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SÆTNING AF HEBRAISK 21] til lettelse af læsningen markeret med tilføjede punkter og streger, som ved deres stilling over, i og under bogstaverne angiver de manglende selvlyde. De masoretiske lydtegn, der er meget gamle, havde og har fremdeles til formaal at for* hindre, at den rigtige udtale af ordene i tidens løb helt skal gaa tabt; men da der ikke tør ændres i lovbogen, findes teg« nene ikke i de haandskrifter, af hvilke loven oplæses i syna* SELVLYDSTEGN OG MUSIKALSK PUNKTUATION Selvlydstegn Øvre betoningstegn Nedre betoningstegn — Kames = ä — Påthak a — Seré é — Segol e — Chirek 1(1) — Kolem o — KamessChatuf o — Kibbus ü — ChatufsPåthak — ChatufsSegol — Schva simplex — Segolta — Sakekkaton — Sakefsgadol — R’bia — Sarka — Kadma ve Asla — Paschta — Schalschelet — Paser — Karnespara — Telischasgedola — Telischasketana — AslasGaeresch — GaereschsAjim — Silluk — Silluk^Sofpasuk — Athnak — Jethith — Jethib — Mahpak — Merka — DobbebMerka — Munach — Darga — Jaerath — Tehbir — Tifka initial — Tifka finale gogen. Selvlydstegnenes udseende og betydning ses paa hos* staaende skema. Tegnet; (Schva) angiver,naar det staar alene, fraværelsen af en selvlyd, men i forbindelse med - en kort lyd. I slutningen af ord bruges Schva kun, naar to med* lyde følger umiddelbart efter hinanden, som for eks. Yderligere forekommer der i hebraisk —med særformer for psalmerne, Salomons ordsprog og Job — en del accenttegn, som dels har grammatikalsk, dels musikalsk betydning; deres typografiske arrangement er det samme som selvlydstegnenes.