Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SÆTNING AF HEBRAISK 215 tallene: X eller Ü 1000. Hyppigere bruges tallene indtil 400 og sammenlægges for at faa de høje tal, f. eks. ifin 8o7> TfinFl 1207. Ved sammensætningen staar tierne eller hundrederne foran (□: til højre), f. eks. K"’ 11, □"“! 202. Talstørrelserne 15 og 16 dannes ikke ved sammenlægning af H"’’ og fordi paa hebraisk er et af Guds navne og T kan være en afkort* ning af et andet, men sammenstilles af T'ü og ‘"O. Sætningen af hebraisk er ret vanskelig, fordi flere af skrift» tegnene har saa umærkelig afvigende former, at kun et skarpt øje er i stand til at skelne dem fra hinanden. Satsen skrider ogsaa meget langsomt frem, fordi de fleste lyd® og læsetegn skal sættes til linierne, efter at disse er sluttede ud. Der gives flere forskellige hebraiske alfabeter i typografien; i nogle sy* stemer er der, foruden lyd* og læsetegn til over* og under* lægning, en del udskaarne medlyde og dertil hørende læse* tegn, og i andre findes de hyppigst brugte sammensætninger støbte paa typerne, medens de mindre hyppigt forekommende er indrettede til at sætte til bagefter. Disse forskellige syste* mer har alle hensyn til brugen: om skriften er bestemt til værksats eller om den kun skal benyttes til hebraiske citater. Da hebraisk, ligesom mange andre orientalske sprog, læses fra højre til venstre, skal sætningen ogsaa begynde fra højre side. I systemer, hvor lydtegnene saavel over som under li« nierne sættes til bagefter, kan man nøjes med at vende linierne én gang, ved at begynde fra venstre side og stille bogstaverne omvendt i vinkelhagen, det vil sige, med signaturen ind mod sættelinien, og naar accenterne over linien er satte til, vende denne og derefter slutte læsetegnene under linien ud. Som tidligere berørt, kan hebraiske ord forbindes ved de for øvrigt ikke ofte forekommende bindetegn og holdes fra hinanden ved adskillelsesstregen P’sik ( ' ). Intet hebraisk ord tør brydes, ligesom rummet mellem ordene ikke gerne maa være mindre end en halvgeviert af den givne skriftkegle. For at gøre det muligt for sætteren at imødekomme disse hinan* den ret modstridende fordringer, har man af fem af de hyp* pigst forekommende medlyde, hvis tegning tillod det, dannet mere langstrakte former til liniernes udfyldning; disse er Aleph (8^), He (ri), Lamed (5>), Mern (O) og Tav (n). De* res anvendelse er ligefrem; naar en linie faar alt for store meb