Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

MATRISEUDFÆLDNING 9 stændig nøjagtig skriftvidde kun kan opnaas ved at indrette en del former paa smallere typelegemer (med visse skrifttræk hængende ud over disse), hvorved reguleringen i hvert enkelt tilfælde blev sætterens sag, og da dette baade vilde blive be« kosteligt og upraktisk, ser man i bogsats bort fra de værste af disse uregelmæssigheder i skriftvidden. Justererens sidste arbejde er fastsættelsen af skriftbilleder« nes nøjagtige, retlinjede stilling paa typelegemerne, skrift* linien, hvilken opnaas ved paa samme maade som foran om* talt at tilfile kobberpladens øvre smalside. Skriftliniens og skriftviddens systematisering forklares i det følgende afsnit. Fra stempler, der udgraves i skriftmetal, dannes matriserne ad galvanisk vej. Maaden, hvorpaa der gaas frem, er ikke den Kunsten at skære Bogstaver og andre Tegn omvendt i Stempler af Træ og Metal og aftrykke dem ved Hjælp af en Farve eller nedtrykke dem i en blød Masse, var allerede i Brug hos Babylonierne, Assyrerne og Fønikerne. Resultat efter nøjagtigt justerede matriser. samme hos alle skriftstøbere. Den simpleste vej er at stille patriserne sammen til en form med blindt materiale, der er saa højt, at det naar graveringsdybden, og den saaledes dan* nede sats sluttes som en blok, der ved foden fastklæbes til et stift stykke pap. Efter at formens sider er omgivne med et overtræk af voks, saaledes at kun stemplernes med pulveriseret grafit indgnedne relief og de dem omgivende mellemrum er synlige, hænges den i et galvanisk syrebad. Ved den elektrb ske strøms indvirkning paa de i badet nedsænkede metalstrim* ler frigøres atomer af disse og hæfter sig paa modeltyperne. Naar metallaget paa formen efter dages eller ugers forløb har naaet den ønskede tykkelse, tages det hele op; den galvani* ske udfældning løftes forsigtig af modellen og understøbes med et let smelteligt metal, hyppigst vismut og tin, hvorefter de enkelte afstøbninger skæres ud og justeres paa samme maade som foran nævnt. Fordum var det ret almindeligt, at