Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

10 SKRIFTMETALLET bjærgsomme skriftstøbere undgik de ret store udgifter til er« hvervelse af matriser efter originalstempler ved hos en bog* trykker at laane et alfabet bogstaver af den ønskede skrift og derfra udfælde ujusterede matriser, men denne trafik har de forskellige landes mønsterbeskyttelseslove sat en stopper £or. Justeringen a£ et sæt matriser til en skrift med store og smaa bogstaver paabegyndes med bogstavet m, ved en skrift med store bogstaver alene med bogstavet H, fordi disse skrift* tegn giver de bedste støttepunkter for skriftliniens nøjagtige regulering, og m nominelt tillige for skriftviddens. Hvor vigtig en omhyggelig justering af matriserne er for fremstillingen a£ et harmonisk satsbillede, viser foranstaaende eksempler. I det første er bogstaverne 1 og t ikke i vinkel; 1 hælder til højre, t til venstre. Skriftvidden er fejl paa e og n, idet e har for stor afsats paa højre, n for lille afsats paa venstre side. Skriftlinien er ikke nøjagtig paa a og r, idet a staar for højt, r for lavt. I det modsvarende eksempel vises den samme tekst med rigtigt justerede matriser. Skriftmetallet eller Tøjet bestaar i vore dage hovedsagelig af en blanding af omkring 70—75 dele bly, 20—30 dele anti* mon og 5 — 15 dele tin. Mange skriftstøbere tilsætter mindre dele af andre hærdnende stoffer, navnlig kobber, men nytten af disse tilsætninger er ikke altid uomtvistelig. En bestemt formel for typografisk set godt metal lader sig for øvrigt ikke opstille, da skrifternes forskelligartede karakter forlanger sær« lige procentvise sammensætninger af grundstofferne. Meget smaa skrifter støbes for det meste af haardere metal end større skrifter, ornamentale billeder og lignende figurer, som udfyb der hele typefladen. Udslutningsmateriel fremstilles af en blanding, i hvilken antimon er indskrænket til faa procent og det dyre tin ofte er helt udeladt. Ogsaa andre forhold end mængden af det hærdende stof kan have indflydelse paa typernes større eller mindre styrke: grundstoffernes rensning og rækkefølge ved sammensmeltningen, varmeforholdene uiv der støbningen og meget andet. Antimon er det hærdende stof, tin, der først er bleven en almindelig tilsætning efter støbemaskinernes fremkomst, gør det egentlige skriftmetal let« flydende, hvorved det bliver muligt at støbe gode typer ved en forholdsvis lav temperatur. De rene grundstoffer, der er