ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
ACCIDENSMANUSKRIPTER 259 fordi en saadan færdighed skal benyttes til tidsspildende minutiøse oprids af accidensforbilleder med eller uden orna* menterede former, men udelukkende fordi man ved tegning udvikler det blik for skønheden i linier og former, som en accidenssætter ikke kan være foruden. Ved siden heraf bør han opmærksomt studere sit eget og beslægtede fags hjemlige og fremmede frembringelser og efter bedste evne søge at trænge ind i de enkelte individers og landes højst uensartede opfattelse af smagen, og endelig maa han beflitte sig paa den videst drevne omhyggelighed med hensyn til satsens justering. En virkelig accidenssætter bør yderligere være kundskabsrig og han maa ogsaa være saa alsidig i sit fag, at han hverken hefter sig ved stivnede smagsprincipper eller driver viljeløs med strømmen, der navnlig i vore dage er rivende. CCIDENSMANUSKRIPTER, hvis vigtigste tekst ønskes \. gengivet i titelformede opstillinger, affattes ikke i sprog* ligt fuldstændige sætningsperioder, men som summariske ud* drag af perioder, hvilke enten tænkes afsluttede i én linie eller i en mere eller mindre umiddelbart sammenhængende liniegruppe. Ved manuskriptets affattelse tilsigtes der i de fleste tilfælde ogsaa en gradvis afskygning af begreberne ved disses overførelse i typesats, idet enkelte dele eller enkelte ord af perioderne kan være af særegen betydning for det senere trykarbejdes praktiske værd, og derfor fra sætterens side kræver en stærkere eller svagere markering enten ved brugen af større eller kraftigere skriftbilleder eller ved en særlig isoleret stilling i satsformen. Naar sætteren har modtaget et accidensmanuskript med tilhørende papirformat og øvrige fornødne oplysninger ved« rørende udstyrelsens art, bør han først nøje gennemlæse det og derefter i tankerne danne sig et billede af den typografiske form, der bedst vil passe for manuskriptets tendens og det givne papirformat. Det hænder saa godt som aldrig, at acci« densteksten nedskrives med de tekniske vanskeligheder for øje, som sætteren skal overvinde for at løse den stillede op* gave godt. Den, der konciperer manuskriptet, hvad enten det er en forretningsmand, der skal have en virkningsfuld reklame, eller en forfatter, som leverer titelen til en bog, han har skrevet, tænker udelukkende paa manuskriptets forskel*