Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

DET TREDELTE LINIEFALD to 0\ >—< opstillinger af titellinier, det skæve liniefald, forekommer vel i typografien, men er kun undtagelser, som bekræfter reglen. Hvad enten man foretrækker det ene eller det andet liniefald, dannes titelsatsens ydre form udelukkende ved liniernes eller liniegruppernes symmetriske ordning, og det er uden indflyv delse herpaa, om der til et givet accidensarbejde anvendes skrifter af det ene eller det andet snit eller om arbejdet hører ind under reklamegenren eller det er en nøgtern bogtitel. Accidenssætterens opgave er som foran berørt at overføre den givne accidensteksts ordlyd i den for trykarbejdets øje* Fortsættende tredelt liniefald. med mest praktiske form og samtidig fremføre den i et saa tiltalende satsbillede som gørligt med det forhaandenværende typemateriale. Ved forberedelserne til det sidste tænker han først paa det saakaldte liniefald. Set fra et typografisk stand« punkt er det tredelte liniefald det lettest haandterlige; teksten ordnes efter dette saaledes i afvekslende smallere og bredere linier, at der fra den linie, som er den vigtigste og helst sam« tidig ogsaa maa være den kraftigste og bredeste i hele titel« satsen, iværksættes en nogenlunde gradvis formindskelse op« og nedefter. De to første af omstaaende fire rids af tredelt liniefald danner saa at sige grundlaget for al titelsats, der be* staar af flere end tre linier, og de søges saa vidt muligt gen« nemførte i titelsatsens øverste og nederste gruppe, i modsæt«