Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

n KO 04 MODERNE LINIEFALD ning til de følgende, som gør bedre fyldest i fortsættende liniefald. Som regel vil slutningslinien af hver liniefaldsgruppe danne begyndelsen til den følgende, uanset om det fortsæt* tende liniefald kommer umiddelbart efter det første eller er temmelig langt fjernet fra dette. Liniefaldets trinvise aftagen ( - ) var førend de moderne titelformer for snart en snes aar siden fik fodfæste i accidensarrangementerne en veder« styggelighed i titelsatsens øverste gruppe, der jo i alminde* lighed ogsaa sættes med de største skrifter, og i midten og i slutningen af større titelsats blev det kun taalt i liniegrupper, Moderne liniefald med liniernes gruppering i blokke. hvis tekst hverken lod sig omstille i rækkefølge eller forkorte eller forlænge. Nu er dette liniefald højst moderne og kan ogsaa virke meget dekorativt, naar hele titelsatsen eller en gruppe a£ en saadan kan udføres med højst to temmelig frem* trædende skrifter og med ringe skydning mellem linierne. Liniefaldets trinvise tiltagen ( ..) vil derimod ingen vir== kelig accidenssætter antage som brugbart liniefald uden som pendant til et aftagende. Da titeltekster for større skriftgrader imidlertid sjældnere med held lader sig indpasse i trinvis og tiltagende liniefald, selv ikke, naar sætteren har frihed til at ændre og omstille manuskriptets ordlyd, har disse to va* rianter af det tredelte liniefald kun ringe praktisk betydning som selvstændige titelformer.