Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

MODERNE LINIEFALD ri Medens saavel de trinvis aftagende som de lige brede titel« linier, selv i tekst af underordnet betydning, af al magt søges undgaaede af accidenssættere, som sværger til det tredelte liniefalds fane, spiller de lige brede linier en lige saa frem* trædende rolle hos tilhængerne af den moderne retnings syrn* metriske liniefald. Den øverste og nederste gruppe i en saa« dan titelsats arrangeres helst paa fuld formatbredde, medens de øvrige indrettes til større og mindre linieblokke, a£ hvil* ke dog ingen i udstrækning maa være over de to trediedele af formatbredden. Opnaaelsen af den ydre satsform uden alt for mange grove indre mangler i linierne er i de fleste tilfælde kun mulig, naar sætteren har frihed til at præparere manu< skriptet for formaalet i saa rigelig grad, at arbejdet snarere kan kaldes eksperimentering end accidenssats. For at hoved« begreberne kan anbringes med store skrifter i titelsatsens øver? ste gruppe og de øvrige begreber i gruppen gengives med en anden, noget mindre, men alligevel temmelig fremtrædende skriftgrad, maa sætningsperioderne ofte vendes og drejes, ord ombyttes med andre a£ lignende betydning, men smallere eller bredere efter behovet. Selv om accidensmanuskriptets forfat* ter godkender saadanne omkalfatringer, der jo som fast regel i typografisk praksis er et bagvendt forhold, vil overholde!* sen af de ydre satsformer alligevel kun kunne naas paa be*