Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

264 MODERNE LINIEFALD kostning af nogle typografiske skønhedshensyn; vekselvis skrævende og for smaa mellemrum mellem ordene i flerliniet titelsats, umotiveret spatiering af underordnede begreber, ilde udseende brydninger og ornamentklumper, anbragte som blot og bar fyld inde i og mellem perioderne, er i højere og rin» gere grad typiske for accidensarbejder med moderne liniefald. Slige titelarrangementer, uden indre forsyndelser mod typo* grafiske skønhedsprincipper - de findes vist kun i typogra= fiske fagskrifter som bilag til agitatoriske artikler om de moderne liniefalds fortræffelighed, og i skriftstøberes prøves Rids af moderne skæve liniefald. hefter —, virker ganske vist mere dekorative end titelsats, som er arrangeret udelukkende efter det tredelte liniefald. Men da de første foruden de nævnte typografiske mangler næsten altid savner en del af den lette overskuelighed og den tydelige mar« kering af væsentligt og mindre væsentligt i tekstens ordlyd, som er det tredelte liniefalds stærke side, er der ingen udsigt til, at dette sidste lader sig slaa af marken. For bogtitelsats er det tredelte liniefald fremdeles det mest fuldkomne, men da det langt fra er fuldkomment nok, bør man ikke kaste vrag paa de andre liniefald som supplement, hvor disses delvise brug kan bidrage til at forvandle en i dekorativ henseende defekt titel til en god uden indre typografiske mangler i titel» linierne. Blanding af det tredelte og de moderne liniefald, i