Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

266 VALG AF SKRIFTKARAKTER personlig. De nugældende principper £or kunstnerisk beaan* det bogudstyrelse lægges i mange tilfælde til grund for mer* kantile trykarbejder, som ikke tjener reklamen i dens groveste skikkelse, men bogskriftgarniturernes klare og enkle former staar dog endnu for mangfoldige forbrugere af merkantile tryksager som kedelige og stive og derfor lidet egnede til at fange publikums opmærksomhed. Skriftvalget i accidensar* bejder gennemføres nu mere end forhen nogenlunde ensartet, men hyppigst med de mangfoldige moderne afarter af de ældgamle bogskriftformer, der i typografisk klassificering gaar under fællesbetegnelsen accidensskrifter. De stadig skiftende forudsætninger for grundlaget i accidensarbejdernes fremstil* lingsform gør det til en nødvendighed i ligefrem økonomisk henseende, at sætteren førend satsarbejdets paabegyndelse faar en antydning af, i hvilken retning bestillerens ønsker gaar, og dette er vistnok ogsaa ret almindeligt. Men overgives manu< skriptet til sætteren uden spor af vejledende bemærkninger, maa han prøve sig frem; ad denne vej kan man lære bestille^ rens anskuelser om hensigtsmæssighed i satsarrangementerne at kende, men lærdommen koster selvfølgelig. De første hensyn, der maa tages ved skriftvalget i accidenser, er disse: for hvem er meddelelsen bestemt og hvad gaar den ud paa? For trykarbejder i forretningsøjemed, hvis bestem* melse er mere eller mindre umiddelbart at være et bindeled mellem bestiller og publikum, som f. eks. adressekort, cirku* lærer, prislister, regninger og fakturaer, kræves der hyppigst, at baade forretningsmandens og hans publikums anskuelser om hensigtsmæssighed og skønhed i skriftvalg og øvrige sats« udstyrelse imødekommes; men i alle trykarbejder er det den samfundsklasses mere eller mindre lutrede smag, som mecb deleiserne er bestemte for, der maa respekteres, hvis de skal give praktisk udbytte. Haandværkeren, der udelukkende gør forretninger med folk af sin egen samfundsklasse, ser først og fremmest paa det hensigtsmæssige i skriftvalget; han øn= sker i hver enkelt titellinie kraftige, livlige, men i alle tilfælde let læselige skriftbilleder, og da tydningen af versaliesats vob der baade ham og hans publikum besvær, vil han enten helt forkaste eller kun i meget begrænset omfang tillade brugen af versalier i sine trykarbejder. Den større forretningsdrivende,