Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

VALG AF SKRIFTKARAKTER 267 der søger sine kunder blandt mindre haandværkere og hånd* lende, ønsker sine tryksager udførte paa lignende vis; han vil vel ikke gaa ned til det ligefrem smagløse, men kun gøre en indrømmelse til den samfundsklasses syn, for hvilken hans reklameringer er bestemt. Forretningsmanden, der ved sine tryksager søger at opnaa forbindelse med de højere stænder, vil derimod hyppigst kræve sine forretningspapirer og re== klametryksager udførte i en strengere stil end han selv fore« trækker; han véd, at forsirede eller aparte skriftsnit og stærk ornamentering i eller uden om teksten af hans publikum anses for smagløst pynteri, hvorimod ensartede, klare og enkle bog« skriftformer og versalsatsens aristokratiske holdning tiltaler det, selv om versaliesatsens letlæselighed ikke er umiddelbar. Mellem de nævnte stænder staar den store middelklasse, hvis anskuelser om skriftformer og satsarrangementer bevæger sig mellem de ovenfor berørte yderpunkter. En passende vekslen af forskellige, men med tekstskriften harmonerende skriftsnit, versalier til de vigtigste hovedlinier og en moderat brug af ornamentale figurer anses for de rette udtryk for solid smag. Af denne klassificering i al almindelighed vil sætteren kunne skønne, at den samfundsklasse, hvis anskuelser om accidens* arrangementer nok veksler, men i hovedsagen følger den gyldne middelvej, indeslutter den overvejende del af de forbrugere, han faar med at gøre. Da han ved disses trykarbejder ikke er stærkt bunden til brugen af visse skriftsnit og forud be* stemte satsarrangementer, men inden for de nævnte grænser tør bevæge sig ret frit, giver middelstandens trykarbejder den begyndende accidenssætter den bedste lejlighed til ad prak* tisk vej at prøve det forhaandenværende accidensmateriales ejendommeligheder og indbyrdes harmoniske forhold. Thi til et godt, det vil sige: først og fremmest for øjemedet pas« sende skriftvalg, er det nødvendigt at kende de enkelte bog* stavers former, saaledes at man uden betænkning kan vælge hver enkelt skriftart og skriftsnit til de trykarbejder og paa de steder, hvor deres praktiske og æstetiske fortrin bedst træs der frem. Skrifterne i deres store forskellighed som lyse og mørke, brede og smalle, stive og svungne former, er det drap* peri, hvormed sætteren mere eller mindre formaalstjenligt og smagfuldt klæder hele satsformen eller dennes enkelte led.