Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

268 VALG AF SKRIFTKARAKTER For trykarbejder, der skal tjene det selskabelige samkvem i dettes forskellige former, vil man af meddelelsernes natur kunne slutte sig til, hvilke skriftsnit der i hvert enkelt tik fælde fortrinsvis bør anvendes, saavel som om satsarrangemen« tet bør være ligefrem ad landevejen eller have et livligt præg. Sørgebudskab, sørgesange, taksigelseskort og lignende bør have en enkel udstyrelse; det er mest passende at bruge det gravitetiske engelske antikvasnit hertil og fremhæve med ven salier. Initialer, vignetter og lignende pynt hører ikke hjemme i denne slags meddelelser, og omramninger, hvis saadanne kræves, bør være ganske almindelige stregerammer. Den re= præsentative værdighed, betydningen af gejstlige eller verds* lige handlinger bør, saafremt arbejdet udelukkende eller for* trinsvis bestaar a£ titelformige opstillinger (diplomer, vielses* sange, festkantater), i første række antydes ved brugen af enkle og klare bogskriftformer, helt eller delvist antikva versalier i gammel eller moderne stil. Mindre herhen hørende accidenser (adgangskort, koncertprogrammer), i hvilke sammenstilling af afvigende skriftformer ikke helt lader sig undgaa, bør ikke brat brydes i stilen, ved f. eks. at fremhæve med stenskrift i ren antikva; passende beskedne initialer, vignetter og lette streg« omramninger kan uden skade bryde ensformigheden i sats* arrangementerne. Muntre sange, programmer for lettere fon lysteiser og lignende taaler brogede skrifter og omramninger. I accidenser, som skal have et ægte nobelt præg, fremkab des harmonien i skriftvalg især ved stilens renhed. De skrift* snit, som først og fremmest kommer i betragtning i en saa* dan sats, de almindelige antikvaformer i gammel og moderne stil, taaler, som flere gange forud berørt, ingen blanding mel* lem hverandre; man maa, for saa vidt talen ikke er om bog* titler, for hvilke skriftkarakteren selvfølgelig altid er given,' bestemme sig enten for det ene eller det andet snit. Forde* lingen af lys og skygge, det vil sige: de for satsbilledets til» talende fremtræden nødvendige modsætningsforhold i skrift* billedernes styrke eller farve, fremkaldes i accidenssats med gennemført ensartet skriftsnit udelukkende ved størrelsesfor* holdet mellem de forskellige grader i skriftgarnituren. Den ensartethed i skriftsnit, som det nu stærkt stræbes efter at opnaa i merkantile accidenser, maa for det meste op*