Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

ORNAMENTERS TEKNISKE BEHANDLING 401 ningens regelmæssighed og aabenbarer sætterens ukyndighed i det ornamentale materiales rette tekniske brug. Hosstaaende to eksempler viser, hvorledes en omramnings opbygning skal iværksættes. I det første eksempel, hvor omramningen kun bestaar af to ornamentled, er der et mellemrum af 6 punkter mellem ornamentrækkerne, i det andet, der indeholder tre ornamentled, er der 3 punkters mellemrum mellem bort og baand og 6 punkters mellemrum mellem baand og søm. Det beklædningsmateriel med tilhørende aabne rum, som skal ucU fylde afstandene fra den ene til den anden ornamentrække, maa derfor kun udgøre henholdsvis 3 og 6 punkter. Hvor« & ® !> Üfr » Üf» §• & » !> (fr 5» \( n — i vi ri G A1« « Ig § I g s lig § Il Ö = 7 Stetem i ledes en saadan teknisk udjævning af afstandene bør fore« tages med beklædningsmateriellet, vises i brudstykkerne un» derneden. I den treleddede ornamentering slutter borten omramnin« gerne ud efter papirrandene; de for borten bestemte orna* mentale figurer har derfor en saadan form, at en yderligere opbygning af omramningen udefter umuliggøres. I modsæt* ning til de fleste andre typografiske ornamenter kan bort« figurer sjældnere benyttes som selvstændigt materiale for omramninger; de maa i de aller fleste tilfælde støttes a£ en enkelt stregramme. Mange af bortelementerne danner nemlig ikke et lineart sammenhængende billede ved roden og maa derfor mere eller mindre direkte støttes ved hjælp af en glat stregramme. Hvor kraftig en saadan stregramme bør være 26