Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

ANTIKVAsALFABETETS SKRIFTTEGN 41 DET TYPOGRAFISKE ANTIKVA^ALFABET. - Et fuld* stændigt sortiment antikvaskrift, med hvilket der kan sammenstilles tekst til bøger, indeholder følgende skrifttegn: Versalier (kapitalbogstaver, majuskler) : ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØ Smaa bogstaver (minuskier): abcdefghijklmnoprstuvwxyzæø Tal: Ligaturer: Fremmede lyd* og omlydstegn: 1234567890 ff fi fl & Ä Ö Ü ä ö Ü Å å CE æ Accentbogstaver til forskellige fremmede sprog: a é i i) ü åéioii äeiöü ei' Q? ÉÉÉÉ Kapitæler: ABCDEFGHIJKLMNOPQ.RSTUVWXYZÆØA0UÅÉÉÉ(E? Skille« og læsetegn: — » eller « Disse tegn udgør tilsammen et typografisk alfabet. — Til kursivskrifter, der er et absolut nødvendigt tillæg til an« tikvabogskrifter, hører slet ikke, til titel* og accidensskrifter kun undtagelsesvis kapitæler, ligesom læsetegnene til disse sidste sjældnere er saa fuldstændigt til stede som i bogskrif* terne. Det nu benyttede antikva^alfabet adskiller sig fra mich delalderens ved seks senere tilkomne skrifttegn: J j U u, som skiller betydningen af I i og V v, der indtil det sekstende aar= hundrede paa samme tid brugtes som selvlyds* og medlydstegn, og W w, som er en nødvendig tilvækst i flere moderne sprog. I23456789O 16. —18. aarhundredes taltegn. 1 2 34 5 67890 19. aarhundredes taltegn. Taltegnene er i moderne antikva* og frakturskrifter lige høje og staar paa linie; i nogenlunde korrekte moderniser ringer af ældre tiders skriftsnit benyttes ogsaa de gamle for? mer, der er uregelmæssige i tegning og ikke staar paa linie.