Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VINKELHAGENS JUSTERING
57
SÆTTEVÆRKTØJET. — Det vigtigste instrument, som sætteren behøver for at kunne virke, er vinkelhagen og dennes uadskillelige ledsager, sættelinien. Vinkelhagen er et apparat af jern eller af jern og nysølv, hvis bestemmelse er at fastsætte en nøjagtig formatbredde for typesatsen. Som navnet siger, og som det vil ses af hosstaaende afbildning, har vinkelhagen en vis ydre lighed med en vinkel. — Alle vinkelhager er indrettede med omtrent samme dybde, højde og bredde; højden er altid 1,5 centimeter, der paa det nær< meste svarer til to trediedele af typernes papirhøjde, for at udhævningen, satsens overførelse fra vinkelhage til skib, kan ske med den størst mulige sikkerhed. Bredden er i alminde« lighed 3 centimeter, hvilket svarer til, at vinkelhagen kan
Vinkelhage. Sættelinie.
rumme et passende antal linier, det vil sige: en halv snes paa korpuskegle. Kun længden veksler efter liniebredderne, som de skal bruges til. Ogsaa sluttemekanismen er forskellig; man har vinkelhager med skruelaas, med klemfjederlaas, med excenterlaas, med springfjeder og saa videre. Mest alminde* lig og mest betryggende er de med klemfjeder forsynede vinkelhager, ved hvilke de plane vægge i vinkelskyderen, naar denne klemmes til, samtidig presses jævnt mod instru« mentets gulv og ryg. Naar en vinkelhage skal indrettes til en bestemt liniebredde eller justeres, stiller man det antal kvadrater, som svarer til formatet, i vinkelhagen, rykker den bevægelige vinkelskyder temmelig tæt paa disse og trykker klemfjederen fast mod sluttekilen. De fleste sættere justerer paa den maade, at de stikker en smal strimmel skrivpapir ned i et af mellemrummene mellem kvadraterne, skyder vin« kelstykket haardt mod kvadraterne og spænder derefter dette fast til. Naar justeringen er fuldført, skal kvadraterne, efter at papirstrimlen er fjernet, staa saa løse i vinkelhagen, at der er et ringe mellemrum mellem to af dem, men dette maa dog ikke være saa stort, at den tyndeste udslutning kan pres* ses ned i aabningen. Vinkelhagen bør være løst justeret, fordi en linie eller bogstavrække er mere elastisk end de store ud*