ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
64 LINIERNES EGALISERING ved en periodes ophør uden skade for satsbilledet tillade sig en lille udvidelse af mellemrummet, men dette bør dog ikke andrage mere end i punkt. Der kan dog komme tilfælde, hvor rummet maa være større end det ordinære smalle; dette gælder navnlig, naar punktum samtidig med sætningsperi* oden slutter en abbreviation (o. 1., m. fl., o. s. v.). — Endelig faar mellemrummene ved runde og spidsvinklede bogstaver en lille udvidelse. Yderligere spredning foretages paa samme maade, men mellemrummene mellem skrifttegn og skilletegn udvides ikke mere. Ved mindre skriftstørrelser udlignes mel« lemrummene med i punkts spatier eller tynde spatier, ved større med i ’/z punkts eller tykke spatier, og spredningen bør altid paabegyndes i venstre side. Naar linierne skal knibes — hvilket i sats med smalle mel* lemrumstyper ikke bør være en regel og i alle tilfælde maa foretages med skriftbilledernes og skydningens størrelse for øje —, indskrænkes først rummet ved runde og spidsvink* lede bogstaver og efter komma og punktum, saafremt det efterfølgende bogstav er rundt eller spidsvinklet. Er dette endnu ikke tilstrækkeligt, knibes der paa mellemrummene ved alle store og smaa bogstaver med lodret stamme eller grundlinie ud mod mellemrumstypen, ved komma og punk« tum og endelig ved de øvrige skilletegn. Efter keglernes stør« reise bør der ordenligvis kun knibes et halvt eller et helt punkt i hvert mellemrum. Knibning paabegyndes i højre side. Paa en stærkt kneben linie bør saa vidt muligt ikke følge en stærkt spærret eller omvendt, ligesom det er stridende mod skønheden, at mellemrummene mellem ordene i mere end to linier kommer til at staa i lige eller lidt skraa retning under hinanden, saaledes at der dannes lige eller skraa ren« der i satsen nedefter. Ved udslutningen bør det ogsaa paa« ses, at sammenstillingerne fb, fh og fk efter skriftbilledernes størrelse faar et halvt eller helt punkts spatium, da punktet eller fanen paa f i modsat fald er udsat for at knække af under trykningen. Ligeledes bør man gøre sit bedste for at hindre, at en tankestreg, der slutter en indskudssætning, gaar over som begyndelse i den følgende linie. Det er en ubrydelig lov i alle landes typografi, at de smaa spatier stikkes ned paa mellemrumstypernes højre side. Denne