Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

66 BRYDNINGER paa to bogstaver, naar bindetegnet udgør omtrent halvdelen a£ bogstavernes tykkelse, men fylder de to bogstaver en ge* viert eller mere, som f. eks. samerne, bør man hellere dele end henholdsvis knibe hele ordet ind i den første eller lade det gaa ned i den følgende linie. Fordringen om, at der ikke maa brydes mellem selvlyde er mere vildledende end vejledende, da bogstavering af dobbeltlydene av, ej og øj med to selv* lyde (au, ei, øi) forlængst er opgiven. To selvlyde som be* tegnelse for én lyd forekommer nu i sprog af nordisk op* rindelse kun i dansk og norsk, hvor å4yden i almindelighed betegnes med aa. I alle andre tilfælde hører to efter hinan» den følgende selvlyde til forskellige stavelser (byerhverv, be== edige, gryende) og kan derfor med de forbehold, som en anden og vigtigere brydningsregel foreskriver, nemlig hen* synet til rigtig betoning af ordene under læsningen, altid brydes mellem selvlydene. Derimod forekommer der i laane* ord, der med fransk som gennemgangsled er optagne i nor* diske sprog, foreninger af to eller tre selvlyde til betegnelse af en enkelt lyd (Bourgeoisie, bureaukrat, desavouering), som selvfølgelig ikke kan skilles mellem selvlydene, men saadanne undtagelser er utilstrækkelige som grundlag for en vidtræks kende brydningsregel. At slutte en side eller et ark med en brydning ansaas tidligere for typografisk utilstedelig, men den moderne arbejdsordning har ophævet reglen. Fordringen om at sammensatte ord kun maa deles i leddene, har i vore dage ingen særlig betydning, da det efter nyere retskrivnings* regler er almindeligt at skrive mange sammensætninger i to ord forenede med bindestreg. Men bestræbelserne for at forene brydning af ord af nor* disk oprindelse med typografiske skønhedsprincipper skaffer ikke sætteren vanskeligheder nok. Mange forfattere bekynv rer sig ikke om, hvorledes ord af nordisk oprindelse deles, om de brydes efter stavelsemaaden eller efter typografiske regler, men kræver undertiden etymologiske brydninger, saa= snart det gælder visse oprindelig græske eller latinske ord, der har vundet borgerret i sproget. Det passer maaske sætte« ren at dele mo^narki for mon^arki, publikum for pu^blikum, decimaler for decinvaler, symptomer for syrrvptomer, sig* net for sagnet og saa fremdeles, men da han ikke kender