ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
70 LÆSETEGNENE vendes den franske form som i den franske typografi: «Dan= mark». A£ skønhedshensyn kan der intet indvendes mod den sidst nævnte anvendelse, men af praktiske grunde bør det samme skrifttegn ikke bruges paa to forskellige maader. Da det almindelige anførselstegns stilling i kanten af typelege* met af sig selv forbyder den samme anvendelse som det fran» ske tegn, medens dette intet lider ved at benyttes som kom* mategnet, bør den ældre forms stilling foran og bag citaterne være den ene gældende. I dansk typografi stilles anførsels* tegnet i almindelighed tæt paa ordene; kun i de tilfælde, hvor et citat begynder og ender i samme linie, og det bog= stavs form, hvortil anførselstegnet slutter sig, giver et rige* ligere aabent rum end det modsvarende, reguleres dette sidste med et lille spatium. Anførselstegnet, der slutter et citat, stil« les med signaturen omvendt, og logisk rigtig benyttet burde det altid staa foran det til sætningsbygningen hørende skille^ tegn, men da det gamle anførselstegns stilling i typelegemets kant giver en gabende aabning, er det i de fleste landes ty* pografi bleven skik at stille det forskelligt i korte citater og i replikskifter. I korte citater stilles skilletegnet efter anfør* selstegnet: (»Kasino«), men i replikskifter slutter anførsels* tegnet repliken: »Javel,« svarede Hans, »nu gaar jeg.« — I citerede ord med ejefaldsendelse stilles denne ogsaa efter an* førselstegnet: »Kasino«s. Naar der indføres citater i replik* skifter, bør man i stedet for dobbelt anførsel hellere benytte apostrofer til citatet: »Ja, .Kasino’ staar for fald,« — saafremt der fordres dobbelt anførsel. Skønt brugen af anførselstegn net i vore dage er betydeligt indskrænket mod tidligere, la= der dets anvendelse sig yderligere nedsætte; i mangfoldige tilfælde vil benyttelsen af kursiv eller kapitæler i antikvasats til fremhævelsen af begrebsnavne (Kasino, Kasino) gøre samme nytte og se bedre ud, og i replikskifter er den fran* ske typografis markering af replikskiftet, hvilket nærmere paa* vises under afsnittet om sætning af fransk sprog, langt at foretrække for den, vi og andre nationer benytter. I tab og tabelsats bruges anførselstegnene til at udfylde tomme felter i talkolonner; i rækkesats anvendes de hyppigst til marke* ring af gentagelser i to eller flere linier, men binde* og tankes streger er nok saa gode gentagelser.