ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
LÆSETEGNENE 71 Paragraftegnet er egentlig dannet af to sammenslyngede S; det betyder afsnit (sektion): § 5, §§ 6-14. Tegnet betrag* tedes fordum som en abbreviation, og skulde derfor efter* følges af et punktum; nu staar det dog altid alene. Apostrof erstatter et manglende bogstav; i dansk er det d, f. eks. fa’er, mo’er. — Det kommer ogsaa til anvendelse i slutningen af ord, der ender med s, naar disse faar ejefalds« endelse, enten som stedfortræder for det sidste s (Fries’) eller for at skille dem (Fries’s). Hvorvidt apostrofen i spatieret sats ogsaa skal have et lille spatium, maa afhænge af de bogs staver, tegnet staar imellem; er begge disse lavere end apo= strofen, bør rummet selvfølgelig ikke udvides, men er det ene eller begge i højde med apostrofen, er det rigtigst at regulere mellemrummene ved tegnet. Stjerner (*) og kors (+) bruges undertiden som tegn for ordene født og død ('” 15- Januar 1860, i* 16. Februar 1890). Om deres anvendelse som henvisningstegn £or fodnoter giver bemærkningerne om notesats den fornødne underretning. — Stjerner bruges ogsaa som en slags ornamental skillestreg i bogsats, enten eller V. og som antydning af udeladte bogstaver i anonymer: Fru M***. Tankestreger har fra gammel tid gevierts tykkelse, men burde baade af hensyn til skønhed og praktisk nytte ind* skrænkes til at støbes paa halvgevierts tykkelse. Tankestreger benyttes til indskudssætninger i stedet for komma eller pa* renteser og af nogle forfattere til en fuldstændigere afslutning af større perioder Hyppigst erstatter de gentagelser i ræk* kesats, ligesom de ogsaa træder i stedet for ordet til i talsats (23—49). — Som tidligere omtalt bør i fortløbende sats den ordinære mellemrumstype paa begge sider af en frit staaende tankestreg indskrænkes. Læsetegnene er ens i antikva og fraktur. I fraktur finder dog det saakaldte runde 2, et skrifttegn, som hverken kan henføres til bogstav* eller læsetegnene, nu og da anvendelse i genoptryk af ældre fraktursager. Det runde 2 er en fra det sædvanlige fraktur r afvigende smal form, der i inkunabel* tiden brugtes i flæng, muligvis som en hjælp ved liniernes egalisering. Indtil for en menneskealder siden fandt det sam« men med c (’.c) anvendelse som tegn for forkortelsen etc.