Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

72 ROMERTALLENE ROMERTALLENE dannes af de syv latinske versalier I, V, X, L, C, D og M og sammenstilles saaledes: I = I IX = 9 XVII = 17 C = 100 II =2 X =10 XVIII = 18 cc — 200 III =3 XI = 11 XIX = 19 CD = 400 IV = 4 XII = 12 XX = 20 D = JOO v =5 XIII = 13 XL = 40 DC = 600 VI = 6 XIV = 14 L = 5o CM = 900 VII = 7 XV = 15 LX = 60 M = 1000 vm= s XVI = 16 XC = 90 MM = 2000 Som det ses af ovenstaaende liste, udnyttes princippet for talstørrelsernes dannelse saaledes, at der begyndes fra venstre side med de bogstaver, som angiver de største værdier. — Gentagelser af versalierne I, X, C og M betyder, at disses talværdier skal bestandig regnes lige saa mange gange mere: MDCCCLXXVII = looo + 500 + 100 + 100 + 100 50 + 10 -|- 10 + 5 4* i + 1 =.1877. Hvis et I, X eller C derimod stilles foran en majuskel af højere værdi, betyder det, at den mindre værdi skal trækkes fra den efterfølgende større: IV = 5 H- i, IX = 10 H- 1, XL = 50 -F 10, XC = 100 -r- io, CD = 500 100, CM = 1000 H- 100. MCMXII eller MDCCCCXII = 1912. De syv romerske taltegn formenes oprindelig at have været streger i forskellige sammenstillinger; en lodret streg beteg* nede enere, to korslagte streger tiere, tre streger sammenstil« lede i rette vinkler hundreder, og to korslagte streger lukkede med to lodrette gav tegnet for tusinde. Tegnene for 5, 50 og 500 fremkom ved at halvere figurerne for 10, 100 og 1000: X = 10 E = 100 IXI = 1000 V = 5 L = 50 l>= 500 Den tilfældige lighed, som disse primitive taltegn havde med de senere græsk=Iatinske majuskler C, D, I, L, M, V og X medførte, at de sidste efterhaanden blev antagne som tab tegn. — Klosterskriverne fandt det hyppigt bekvemmest at prente romertallene med minuskier. Romernes talord gik oprindelig kun til mille (tusinde), medens størrelser ud over dette tal betegnedes med det ubestemte millia (tusinder). Efterhaanden som deres aritme« tiske kundskaber voksede, udvidedes ogsaa talord og tab