Vor Brændselsforsyning
I hvilken udstrækning og paa hvilken maade kan og bør dansk brændsel erstatte kul?

4 motorerne med Tørvegas fra Sugegasværker, og da denne Maade at udnytte Brændslet paa er mere økonomisk end at brænde Tørven under Dampkedler, er det af Betydning, at man har Erfaringen. Desværre er vist alle Dieselmoto- rerne nu igen gaaet over til at bruge Olie til Trods for, at det er mange Gange saa dyrt som Tørvegas; nu staar man formentlig atter for at skulle bruge Tørvene, og saa er Sugegasværkerne fjernede. Hvad nu Fremtiden angaar, maa man forud- sætte, at der i Forbindelse med vore Moser byg- ges Kraftcentraler, og at Industrien i Provinsen i endnu højere Grad benytter Tørv, og man kan derfor formentlig antage, at Halvdelen af Indu- striens Forbrug i 1918 kan erstattes med Tørv eller andet hjemligt Brændsel. De gode Resultater, som Privatbanerne har naaet ved Brugen af Tørv, vil maaske resultere i, at Statsbanerne ogsaa vil søge at bruge dette Brændsel paa de sekundære Baner. Anderledes stiller det sig derimod for Gas- værkernes Vedkommende, thi her gør man vist rettest i ogsaa i Fremtiden at se bort fra Tørv, alene af den Grund, at Biproduktet Tørvekoks er saa godt som uanvendeligt. Hvad endelig de private Forbrugere angaar, tør man nu gaa ud fra, at Kendskabet til Anven- delsen af vort hjemlige Brændsel ikke blot paa Landet, men ogsaa i Byerne nu er saa udbredt, at man, naar Landets økonomiske Status kræver det, kan forsvare at paalægge Husholdningerne i Byerne at anvende dansk Brændsel, naar Kulpri- serne er uforholdsmæssig store, men dog kun