Vor Brændselsforsyning
I hvilken udstrækning og paa hvilken maade kan og bør dansk brændsel erstatte kul?

5 hvis dette bliver tilbudt til Priser, som ikke med- fører Tab for Forbrugerne i Forhold til Kul. Om man kan erstatte Halvdelen eller en Trediedel af de i Tabellen angivne 23 pCt., er det umuligt at sige. Det maa i denne Forbindelse ikke glemmes, at allerede en stor Del af Opvarmningsbrændslet er erstattet med Brænde og Tørv, men hvis man antager, at endnu en Fjerdedel af Husholdnings- brændslet, der anvendtes i 1918, kan erstattes med andet Brændsel, kommer man til det Resul- tat, at formentlig endnu 1li af indført Brændsel kan erstattes med hjemligt Brændsel; det vil sige, at vi i Stedet for som i 1918 at indføre c. 223 000 Tons Kul, Koks, Cinders og Briketter skulde kunne nøjes med at indføre 167 000 Tons. For 1920 vil Forholdet blive, at vi i Stedet for, som anslaaet, at importere 2,1 Mill. Tons Kul kun skulde importere 1,6 Mill, og altsaa skulde pro- ducere hjemligt Brændsel svarende til c. 2 Mill. Tons Kul, og heraf skulde Tørven erstatte l3/4 Mill. Tons Kul, Brænde og Brunkul Resten, og vi er hermed oppe paa det maksimale Forlan- gende, der vil blive stillet til vore Mosers Yde- evne, idet Resten af vort Brændsel, selv under vanskelige Forhold, bør være Kul til Banerne, Gasværkerne og Industrien. Skal vi erstatte mere, maa det næste Skridt være Elektrificering af Banerne. Der er foran gaaet ud fra, at Industrien for at kunne undvære Kul maa have hjemligt Brænd- sel tilbudt i Form af Elektricitet. I 1900 rejste afdøde Professor Steenberg Spørgsmaalet om Elektricitetsværker ved Mosen, og skønt der i de mange Aar siden har været talt og skrevet meget