Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Indledning. 7 aaben Himmel, gave kun sparsomt Mælk, der utvivlsomt for største Delen blev brugt i Husholdningen. — Landets Herregaarde, der raadede over de bedste Enge og de forholdsvis mest veldrevne Marker, havde vel ofte Staldene fyldte; men det var i de fleste Egne mest Stude, hvorom Interessen drejede sig. — Holsten og Fyn vare de Landsdele, hvor der tidligst fortrinsvis blev holdt Køer, og hvorfra der regelmæssig blev udbudt Smør til Salg i Kjøbenhavn. Holstensk Smør blev betalt højest, og Priserne vare temmelig stadige til alle Aarstider, c. 50 Kroner pr. 100 Pd. — Landhusholdningsselskabet, der var blevet stiftet 1769, søgte ved Prisskrifter at fremme enhver Næring. Og karakteristisk for Tiden var det, at fortrinsvis Præsterne hver i sin Egn ofte søgte ved Exemplets Magt og ved literære Arbejder at udbrede Kjendskab og Interesse for et velordnet Kvæghold og Mælkeribrug. Saaledes vil vistnok nu mange danske Landmænd forbavses ved at'se, med hvilken Dygtighed og Varme den sjællandske Landsbypræst Wedel i Everdrup i Præstø Amt anbefaler Sommerstaldfodring, Kløver- dyrkning og nøjagtige Optegnelser om Kvægets Fodring, Løbning, Kælvning o. s. v. i sine betydelige Samlinger om Agerdyrkning og Landvæsen, der udkom i Kjøbenhavn 1792. Han paaviser blandt Andet, at én Mand kan passe 15 Køer paa Stald, slaa Kløveren, hjemkjøre den, fodre, holde Køerne rene, rense Stalden o. s. v. Køerne give betydelig mere Mælk, og Pigeholdet behøver ikke at forøges, da Malkningen skal foregaa hjemme og ikke i ofte fjernt- liggende Marker. Under de fortvivlede politiske og økonomiske Forhold i Be- gyndelsen af det nittende Aarhundrede bleve Interesserne svæk- kede; men snart kom der atter Vind i Sejlene, og holstenske Mælkerifolk bleve fæstede til flere og flere Gaarde i Kongeriget. — Martens Beskrivelse af „Kvægavlen og Mejeridriften paa Mejeri- gaardene i Slesvig og Holsten" belyser de daværende Forhold i deres bedste Skikkelse, og deraf ses, at der allerede før 1830 fand- tes mange Gaarde med Bøttekjælder og ret betydelig Tilvirkning af Smør og mager Ost. Men fra Holsten, Slesvig og Fyn og en- kelte Herregaarde i de øvrige Landsdele var det dog kun lang- somt, at et velordnet Mælkeribrug udbredte sig til den store Bonde- befolkning. — Nogle Steder, f. Ex. i enkelte Egne af Fyn, voxede vel Mængden af Køer til endog at overgaa det nuværende Antal;