Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indledning.
7
aaben Himmel, gave kun sparsomt Mælk, der utvivlsomt for største
Delen blev brugt i Husholdningen. — Landets Herregaarde, der
raadede over de bedste Enge og de forholdsvis mest veldrevne
Marker, havde vel ofte Staldene fyldte; men det var i de fleste
Egne mest Stude, hvorom Interessen drejede sig. — Holsten og
Fyn vare de Landsdele, hvor der tidligst fortrinsvis blev holdt
Køer, og hvorfra der regelmæssig blev udbudt Smør til Salg i
Kjøbenhavn. Holstensk Smør blev betalt højest, og Priserne vare
temmelig stadige til alle Aarstider, c. 50 Kroner pr. 100 Pd. —
Landhusholdningsselskabet, der var blevet stiftet 1769, søgte ved
Prisskrifter at fremme enhver Næring. Og karakteristisk for Tiden
var det, at fortrinsvis Præsterne hver i sin Egn ofte søgte ved
Exemplets Magt og ved literære Arbejder at udbrede Kjendskab
og Interesse for et velordnet Kvæghold og Mælkeribrug. Saaledes
vil vistnok nu mange danske Landmænd forbavses ved at'se, med
hvilken Dygtighed og Varme den sjællandske Landsbypræst Wedel
i Everdrup i Præstø Amt anbefaler Sommerstaldfodring, Kløver-
dyrkning og nøjagtige Optegnelser om Kvægets Fodring, Løbning,
Kælvning o. s. v. i sine betydelige Samlinger om Agerdyrkning og
Landvæsen, der udkom i Kjøbenhavn 1792. Han paaviser blandt
Andet, at én Mand kan passe 15 Køer paa Stald, slaa Kløveren,
hjemkjøre den, fodre, holde Køerne rene, rense Stalden o. s. v.
Køerne give betydelig mere Mælk, og Pigeholdet behøver ikke at
forøges, da Malkningen skal foregaa hjemme og ikke i ofte fjernt-
liggende Marker.
Under de fortvivlede politiske og økonomiske Forhold i Be-
gyndelsen af det nittende Aarhundrede bleve Interesserne svæk-
kede; men snart kom der atter Vind i Sejlene, og holstenske
Mælkerifolk bleve fæstede til flere og flere Gaarde i Kongeriget.
— Martens Beskrivelse af „Kvægavlen og Mejeridriften paa Mejeri-
gaardene i Slesvig og Holsten" belyser de daværende Forhold i
deres bedste Skikkelse, og deraf ses, at der allerede før 1830 fand-
tes mange Gaarde med Bøttekjælder og ret betydelig Tilvirkning
af Smør og mager Ost. Men fra Holsten, Slesvig og Fyn og en-
kelte Herregaarde i de øvrige Landsdele var det dog kun lang-
somt, at et velordnet Mælkeribrug udbredte sig til den store Bonde-
befolkning. — Nogle Steder, f. Ex. i enkelte Egne af Fyn, voxede
vel Mængden af Køer til endog at overgaa det nuværende Antal;