Mælkeribruget i Danmark

128 Professor Storch’s Prøve. centimeter i et Reagensglas (se Fig. 47), tilsættes én Draabe af en vandig Opløsning af Brintoverilte og to Draaber af en vandig Opløsning af Parafenylendiamin, hvorefter Mælken rystes, for at de tilsatte Draaber af Prøvemidlerne kunne blive ensartet fordelte i Mælkeprøven. Bliver Mælken, Fløden eller Vallen strax stærk farvet (Mælken eller Fløden indigoblaa, Vallen derimod violet- rødbrun), da har den ikke været opvarmet højere end til 78° C., eller den har slet ikke været opvarmet. Bliver Mælken farvet lys blaagraa, enten strax eller i Løbet af Va Minut efter Prøvemidlernes Tilsætning, da har den været opvarmet til 79—80° C. — Beholder Mælken derimod sin hvide Farve, eller faar den kun et svagt violet-rødt Farveskjær af den tilsatte Parafenylendiamin, da har den været opvarmet over 80° C. Af sur Kjærnemælk tages ligeledes en Theskefuld i et Reagensglas, hvortil sættes en halv Theskefuld klart Kalkvand, som blandes godt med Kjærnemælken ved Rystning af Glasset, forinden Prøvemidlerne tilsættes. Faar denne Blanding ved Tilsætning af én Draabe af Brintoverilte-Opløsningen og to Draaber af Parafenylendiamin-Opløsningen en blaa Farve, da har Fløden, hvorfra den stam-. mer, ikke været opvarmet til 800 C. — Forbliver Kjærnemælken derimod ufarvet, da har den eller Fløden, hvorfra den hidrører, været opvarmet til 80° C. eller derover. Af Smør afvejes c. 25 Gram i et lille Bægerglas, hvori det smeltes ved at holde Glasset i højst 60° C. varmt Vand, hvorefter det klare Smørfedt hældes fra det udskilte mælkehvide Bundfald. Dette blandes med sit lige Rumfang koldt Vand, og den saaledes fremstillede mælkehvide Vædske hældes i et Reagensglas og prøves, som om det var Mælk. — Bliver Vædsken strax blaa efter Tilsætning af Prøvemidlerne og Omrystning, da har Fløden, hvoraf Smørret er kjærnet, ikke været opvarmet til 80° C. — Forbliver Vædsken derimod ufarvet eller faar den et svagt violet-rødt Farveskjær, da har Fløden været opvarmet til 80° C. eller højere. Peroxydasen overfører Brintoveriltens Ilt paa Parafenylendiaminet og frem- bringer derved den blaa Farve i Mælken. Parafenylendiaminens Sammensætning ér C6H4(NH2)2, og Reaktionen kan udtrykkes saaledes: nh2 + c6 CeH4NH2 + C6 H3H(NH2)2 , on=r o NC6H3(NH2)2 H3H(NH2)2"rOU NC6 H3 (NH2)2 + 3 H2 O. Der dannes Vand og Tetraamidofenyl-Azofenylen, som er rødviolet Indofenol, der med Kasein danner et mørkeblaat Farvestof. — Prøven er let og sikker at ud- føre, og de nødvendige Glas og Reagenser (se Fig. 47) koste kun 1 Kr. 82 Øre, saa at enhver Andelshaver, om han vil, selv kan prøve, om Mælken har været opvarmet over 80° C. Luft indeholdes normalt i al nymalket Mælk. Indholdet an- gives som Regel kun at være faa Procent af Mælkens Rumfang