Mælkeribruget i Danmark

Det røde danske Malkekvæg. — Stambogsføring. 11 dal ved Taastrup, som han efterhaanden arbejdede op fra udpræ- get Studegaard til en fortrinlig Mælkerigaard, der dels ved Ejerens literære Arbejder og dels ved hans store Gjæstfrihed tiltrak sig almindelig Opmærksomhed, saaledes at den blev et Mønster for mange andre. — V. opnaaede en god Mælkeproduktion, og Smør og Ost var af bedste Kvalitet, saaledes at der stadig opnaaedes høje Priser. Ved sin Død 1868 efterlod V. Gjeddesdal som en nær og fjærn bekjendt mønsterværdig Mælkerigaard til sin Søn; og snart efter blev Gjeddesdal 1869 et af de første Steder, hvor der samtidig med Lerkenfeldt og Cathrinedal Fællesmælkeri indrettedes Vandmælkeri. Endvidere maa nævnes Kammerraad Andersen, der er født 1820 paa Forpagtergaarden Østrupgaard ved Faaborg. Hans Navn er særlig knyttet til Gunderslevholm, hvor han virkede i 36 Aar, 1843—51 som Forvalter og 1851—79 som Forpagter. Han rejste Dyrskuelivet her paa Sjælland (1847), først i Sorø Amt, og senere fulgte de andre Amter efter. Hans Bestræbelser gik navnlig ud paa at henlede Landmændenes Opmærksomhed paa Kjendeteg- nene paa en god Malkeko (Spejlet — det Guénonske System), og som Opdrætter af den gunderslevholmske Stamme har han ydet et stort Bidrag til Tilvejebringelsen af „det røde danske Malke- kvæg“. _ A. var tidlig en ivrig Forkæmper for Nødvendigheden af Stambogsføringen og dernæst en utrættelig Arbejder i de agra- riske Foreningers Tjeneste, og disse to Virksomheder fortsatte han end mere, efterat han havde forladt Gunderslevholm og 1879 var flyttet til Frederiksberg, hvor han 6te Marts 1892 døde som Sekretær for „De samvirkende Landboforeninger i Sjællands Stift«. Gehejmekonferentsraad Edward Tesdorpf er dog den Mand, der mere end nogen anden Jordbruger har virket for det danske Mælkeribrugs Udvikling. Han fødtes 27ø 1817 i en vel- havende og anset Kjøbmandsfamilie i Hamborg. Tidlig kom han til Landvæsenet, først i Holsten og senere paa Lolland. Og alle- rede 1840 kjøbte Faderen Ourupgaard Gods med Kringelborg paa Falster til ham. — Her var noget at tage fat paa for en virksom Natur, og Arbejde det var Tesdorpf’s Lyst. Strax begyndte han at indføre Forbedringer paa den uproduktive Gaard og Gods. Tid- ligere end nogen anden hentede han 1840 udsøgte Anglerkvier