Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
Renlighed og Afkøling.
Mælkesyrebakterier ere vel nok kun undtagelsesvis til Stede i
Yveret, men derfor er Mælken dog ikke steril, og den Mulighed er
ikke udelukket, at de Enzymer, al Mælk indeholder allerede ved
Malkningen, i hvert Fald for en Del skyldes Bakterier, der have
været virksomme i Mælken, medens denne endnu var i Yveret.
Der angives nu ogsaa at kunne paavises Bakterier i frisk
Kjød, hvad der tidligere har været anset for ganske usandsynligt,
og dernæst er det paavist, at den nymalkede Mælk ligesom det
friskslagtede Kjød har en vis bakteriedræbende, bactericid, Virk-
ning, hvorved ny tilkommende Bakterier saa at sige lammes eller
dog for en kort Tid hindres i strax at formere sig med samme
Hurtighed som senere. — Men ihvorvel alle disse Forhold ere af
stor theoretisk Interesse, er det dog af langt større Betydning for
de praktiske Mælkerifolk at have Rede paa, at den renlig malkede
Mælk, der under renlige Forhold hurtig afkøles, er fattig paa
Mikroorganismer og derfor forholdsvis holdbar, hvorimod urenlig
malket Mælk, der tilmed afkøles langsomt eller mangelfuldt, hurtig
vil komme til at indeholde en saa stor Mængde Mikroorganismer,
at dens Holdbarhed og Pengeværdi bliver betydelig forringet.
Hvad enten man mener, at Mælken i det sunde Yver er
steril eller ikke, er det en Kjendsgjerning, at de første Straaler,
der malkes ud af Yveret, ere rige paa Bakterier, samt at man i
Praxis, hvor renlig man end søger at arbejde, dog ikke kan und-
gaa, at Mælken bliver iblandet Mikroorganismer i anselig Mængde,
omend meget færre, end hvad Tilfældet vil være, hvor der ingen
Renlighedshensyn tages. Mælken vil uundgaaelig iblandes Mikro-
organismer, fra Koens Haarlag, Malkerens Hænder og Klæder,
den omgivende Luft, Malkespanden og de øvrige Redskaber, den
kommer i Berøring med, og det desto mere jo mere disse Gjen-
standes Renlighed er afvigende fra at være fuldkommen. — Ethvert
Støvgran, endsige ethvert Kohaar, Halmstraa, Insekt eller indtørret
Gjødningspartikel kan tilføre Mælken om ikke levende Organismer
saa Sporer, der hurtig kunne begynde at formere sig i den varme
Mælk, og som ville formere sig desto stærkere, jo længere det
varer, inden Mælken bliver afkølet til en for vedkommende Organ-
ismer ugunstig Varmegrad.
Disse Mikroorganismer, der saaledes paa forskjellig Maade
ere komne til Stede i Mælken, kunne være af meget forskjellig