Mælkeribruget i Danmark

174 ' Vandforsyning. dette Tilfælde Spiriller af den enkelte Art; og her maa det ikke overses, at Kjøbenhavns Drikkevand gjennemgaaende maa be- tragtes som godt, og at de derværende Filtre ere anlagte og be- nyttes med al mulig Omhu; hvilke Resultater kan man saa ikke vente sig af Undersøgelser paa Mælkerier, hvor Overfladevand af tilfældig Oprindelse, Drainvand, Mosevand o. s. v. undertiden faar Lov til at blande sig med Kilde- eller Brøndvandet, derefter pumpes op paa det varme Mælkeriloft i den store Beholder, der Fig. 87. Spirit, isoleret fra Kjøbenhavns Drikkevand af Dr. med. Nielsen. Præparatet fotograferet af Professor Storch. Forstørrelsen er 1186 liniær. kan betragtes som en stor Ther- mostat (Mistbænk, Varmekasse), hvor Bakterier og maaske Sporer kunne komme til Udvikling og saa senere ret komme til at for- mere sig, naar lidt af dette Vand kommer i Fløden eller Mælken, der muligvis er et fortrinligt Voxe- sted for vedkommende Mikro- organismer. Ofte er det blevet paavist, at Fejl ved Mælken og Smørret væsentlig har skyldtes Vandet, idet Fejlen er bleven hævet ved Tilvejebringelsen af andet Vand eller stræng Iagttagelse af, at intet Vand uden først at være kogt er kommet i Berøring med Fløden, Flødetønden, Kjærnen o. s. v. Derfor kan det ikke noksom til- raades, hvor Vandet ikke kommer direkte til Mælkeriet fra Kilder eller velholdte, dybe Brønde, da daglig at koge saa meget, som man skal benytte til Afskylning af Flødetønde, Kjærne, Smør- trug, Æltemaskine og eventuelt Smørrets Vaskning. — Hver Dag ved Arbejdets Slutning kan man koge grundig, helst ved Kraft- damp, et tilstrækkeligt Antal Spande Vand, der tildækkes mod „Støv og Smuds" og henstaa til foreløbig Afkøling paa Gulvet, hvor der er Gjennemtræk, eller bedre sættes i et Kar koldt Vand og dernæst om Aftenen sættes i Isbassinet for at være rede til Brug næste Dag. Arbejdets Udførelse maa dog naturligvis afpasses efter de stedlige Forhold, hvorledes det Vand er, som man har til Raadig-