Mælkeribruget i Danmark

14 Thermometer, Vægt og Regnskab. sig umuligt at nøjes med mundtlige Beretninger og at stole paa Hukommelsen. Segelcke begyndte derfor strax ikke alene selv at gjøre nøjagtige Optegnelser, men ogsaa at lære Mejerskerne at føre et ordentligt Regnskab. — Smørret var man vel nok vant til at veje; men Mælkemængden blev i Almindelighed angivet i Antal Bøtter, i heldigste Tilfælde i Kander og Potter. Salt, Farve og Løbe tilsattes efter Smag og Behag, — at veje eller maale det, derpaa tænkte de fleste Mejersker ikke; og selv om der hist og her fandtes et enkelt Thermometer paa Væggen, var det dog mest almindeligt, at saavel Flødens som Ostemælkens Varmegrad prø- vedes alene med Fingeren. — Utilfreds med at udregne hvor- mange Bøtter Mælk eller Spande Fløde, der medgik til et Lispund Smør, fortælles der, at det blev forsøgt at maale Smørret saavel- som Mælken med et Kandemaal. Som Kemiker og Analytiker var Segelcke snart paa det rene med, at Vægten burde bruges i størst mulig Udstrækning, men at faa Mejerskerne til at indse dette var ikke nogen let Sag., I Begyndelsen indskrænkede Kandidat Segelcke naturlig sin Virksomhed til Herregaardene; thi alene der kunde der over- hovedet den Gang være Haab om at udrette noget. — Særlig Betydning fik hans Samarbejde med Hofjægermester J. Friis*) paa Lyngbygaard, der den Gang boede paa Lillerap ved Horsens, som han havde overtaget kort i Forvejen. F. havde allerede 1858 paa Lyngbygaard sat sig ind i det praktiske Mælkeriarbejde, og ved Tiltrædelsen af Lillerup den 10de funi 1859 indførte han strax Vægten i Mælkeriet og et dobbelt Bogholderi over Gaar- dens Drift. Nøjagtigt Mælkeriregnskab med Vægtangivelse paa alle Poster blev samme Aar indført hos Godsejer Ingerslev paa Marselisborg og paa Vosnæsgaard ved Aarhus. — Karakteristisk for Gehejmeraad Tesdorpfs store Arbejdsiver var det, at noget af det første, der blev offentliggjort, var „Tesdorpf og Segelcke: Mejeriregnskabsbog til ugentlige Optegnelser om Mejeridriften paa Ourupgaard etc. Kjøbenhavn 1862“, og ligesaa blev der i Maribo Amt allerede 1865 iværksat Præmiering af Smør og Ost ved det aarlige Dyrskue, og 1ste April 1869 ansattes Hr. Hartmann som Amtets Mælkeriassistent tidligere end nogen anden saadan. — 1866 udkom „J. Friis og Th. Segelcke: Mejeridagbog", „J. Friis og *) Død 1903, se „Ugeskrift for Landmænd“ 1903. S. 90.