Mælkeribruget i Danmark

Unge Landmænds Uddannelse. 15 Th. Segelcke: Mejeritavler" og „Buus og Segelcke: Lommebog til Optegnelser om Ko- og Svinehold". Og snart blev det almindeligt, at disse Regnskabsbøger bragtes til Anvendelse paa de fleste vel- drevne Mælkerigaarde, hvilket lettedes ved, at S. efterhaanden fik unge Landmænd til at lære det praktiske Mælkeriarbejde, saaledes at de selv kunde føre Tilsyn med den daglige Drift i Mælkeriet saavel som i Landbrugets andre Grene, medens det tidligere oftest havde været saaledes, at Mælkens Bearbejdning var betroet til den holstenske Mejerske, som alene førte Regimentet i Mælkeriet, fordi Manden paa Gaarden var sig sit Ukjendskab til, hvad der skulde foregaa, bevidst. Allerede 1864 begyndte to unge Landmænd at lære praktisk Mælkeriarbejde hos Godsejer Ingerslev paa Marselisborg og Propr. Koch paa Thomasminde. Og efter Krigen fik Kandidat S. flere og flere vordende Forpagtere, Proprietærer og Godsejere til at gjen- nemgaa Kursus paa nogle Maaneder paa forskjellige af de bedst ordnede Herregaardsmælkerier, hvor de maatte tage Haand med i alt forefaldende Arbejde, gjøre Optegnelser om alt, hvad de saa, og hvad de selv bestilte, og fremfor alt føre et meget nøjagtigt Regnskab over Produkternes Tilberedning og Udbytte. Mange gjorde vel Indvendinger mod at faa de unge Mennesker i Mælke- riet, hvor man frygtede, det ikke kunde gaa an at lade Mænd og Kvinder arbejde sammen; men efterhaanden blev dog de fleste Fordomme overvundne. I de to Aar 1864—65 oplærtes 9 unge Landmænd i Mælkeribruget, 1868 —69 allerede 45, 1872—73 endog 114 og 1876—77 steg Antallet til 189, men derefter aftog det senere. En særegen Betydning fik denne Oplæren af unge Landmænd derved, at S. blandt disse fandt unge Kræfter, der kom til at gjøre god Nytte som Mælkeri- assistenter, hvorved det blev muligt at forbedre Mælkeribruget hos den talrige Bondestand, for hvem det kun daarlig betalte sig at holde Malkekøer, fordi de fik et ringe Udbytte af Smør og Ost og kun opnaaede tarvelige Priser derfor. Man havde vel forsøgt her ligesom i Frankrig og Schweiz at kjøbe Bøndernes Mælk og bringe den sammen til Bearbejdning paa ét Sted. Tildels ved Under- støttelse af Fyns patriotiske Selskab var det lykkedes i Foraaret 1863 at oprette Fællesmælkeriet i Marslev, en Mil Øst for Odense, hvor Mælken betaltes med 572 Skilling pr. Kande, og ved Landmandsmødet i Odense 1863, hvor denne Meddelelse fremkom, oplyste Etatsraad Valentiner, at man i hans Egn, Kjøben- havns Amt, var ved at oprette tre forskjellige Fællesmælkerier, der endog bød 6 Skilling pr. Kande, medens Etatsraad Tesdorpf meddelte, at han forgjæves havde søgt at sætte Sagen i Gang i sin Egn, fordi Bønderne ikke mente at kunne