Mælkeribruget i Danmark

16 Mælkeriassistenter. undvære Affaldet. Men først Centrifugen hjalp, næsten 20 Aar senere, til at faa dette Forhold ordnet til almindelig Tilfredshed. — Opgaven var for Kandidat Segelcke at fremme Mælkeribruget hos de mange smaa Landmænd ved hos dem at faa udnyttet de Erfaringer, der møjsommelig var erhvervet paa Herregaardene. Han skrev derfor 1865 sin „Vejledning i Smørtilberedning for mindre Jord- brugere, med særligt Hensyn til de ved Smørkjærningen undertiden indtrædende Vanskeligheder«, og den gjorde god Nytte hos den mest intelligente og fremad- stræbende Del af Bondestanden; men det store Flertal var fremdeles vanskeligt at faa i Tale. — Kornproduktion og Tillæg og Opdræt af Heste og Ungkvæg be- fandt man sig bedst ved, og de fleste Bønder havde end ikke et særligt Lokale til Mælkens Opbevaring. Flødeafsætningen foregik paa Hylder under Loftet i Stuen eller i Spisekammeret, som ofte var indenfor Sovekammeret og Renlig- heden lod meget tilbage at ønske, saa det var ikke underligt, at Smørrets Kva- litet blev daarlig og Salgsprisen ringe. Bestræbelserne for gjennem Dyrskuer at vække Interessen for et bedre Kohold hos Bønderne forblev næsten uden Frugter; de solgte Kornet og mente ikke, det kunde betale sig at give Koerne Kraftfoder. Segelcke ivrede derfor stærkt for at faa ansat Mælkeriassistenter. Ved Forhandlingerne angaaende oven- nævnte Hr. Hartmanns Ansættelse skriver han 1869 til Maribo Amt*): „Lær den mindre Jordbruger at bringe mere ud af sin Mælk, giv ham Lej- lighed til i egen Bedrift selv rigtig at faa Vished om Mælkens Værd, og en for- bedret Husdyravl vil komme af sig selv eller ialtfald udvikle sig ved en lille Haandsrækning, hvor nu al Opmuntring og Tale falder magtesløs til Jorden, fordi i Øjeblikket Betingelserne for, at gode Køer, stærk Fodring og omhyggelig Røgt og Pleje skulle betale sig, som oftest mangle. Disse Betingelser maa først skaffes tilveje, og først da vil man kunne vente Løn for og Frugt af at anvende Tid og Kræfter paa Kvægavlens Forbedring i sideordnet Udstrækning med, hvad der anvendes paa Mejeriprodukternes Forædling.“ Og kort efter skriver S. til Bestyrelsen for Horsens Landbrugsforening**) blandt andet følgende: „Mælkeriassistentens Hovedopgave er at give praktisk Vejledning i Smør- og Osteberedning, som han til det Øjemed maa være grundig hjemme i, og ud- fører han det nævnte Hverv ved Besøg og Ophold i 8—10—12 Dage hos de af den paagjældende Forenings Medlemmer, der maatte attraa hans Bistand. Mæl- keriassistenten forudsættes ved Siden deraf at have saa meget Kjendskab til Kvægavl og Kreaturernes Røgt og Pleje, at han ogsaa deri kan være Medlem- merne og særlig de mindre Jordbrugere behjælpelig med Raad og Anvisning. Mæikeriassistenten gaar sluttelig Foreningens Bestyrelse tilhaande ved Forenin- gens Udstillinger af Mælkeriprodukter og Dyrskuer, ligesom ogsaa i andre Ret- ninger, hvor hans Stilling og Forholdene medføre, at hans Bistand maatte kunne være nyttig til at støtte den Sag, han særlig er sat til at fremme.“ Efterhaanden bleve Mælkeriassistenter ansatte hos Landboforeningerne i de fleste Egne af Landet, hvor de efter de stedlige Forhold virkede i flere eller færre *) Se A. la Cour: Maribo Amts økonomiske Selskabs Jubilæumsskrift Side 69. **) Ugeskrift for Landmænd for 25de Maj 1870, Side 477.