Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Malkekøernes Behandling Sommer og Vinter.
Stor Fortjeneste indlagde Professor Segelcke sig ogsaa ved
Margarinelovgivningen, hvorved det danske Smørs Ægthed og An-
seelse er bleven bevaret, og ved Siden af sin Virksomhed som
Lærer ved Landbohøjskolen vedblev han lige til sin Død at være
Ministeriets Mælkerikonsulent. — Endnu maa det nævnes, at Pro-
fessor Segelcke den 17de December 1900 valgtes til Præsident i
det kgl. danske Landhusholdningsselskab, hvilken Stilling han be-
klædte, da han blev angreben af den heftige tyfoide Feber, som
den 12te November 1902 udslukte hans for det danske Mælkeri-
brug saa betydningsfulde Liv. — Den 18de Oktbr. 1907 afsløredes
hans Buste udenfor Landbohøjskolen.
Blandt Mænd, der ved Siden af Professor Segelcke, foruden
ovennævnte, have bidraget særlig til Mælkeribrugets Fremme, maa
nævnes Buus og Lawaetz.
Inspektør Niels Peter Jensen Buus blev født 6te Februar
1835 i Svenstrup Østremølle mellem Løgstør og Aalborg. —
17 Aar gammel kom han fra Hjemmet til Næsgaard Landbrugs-
skole paa Falster, hvorfra han med Understøttelse af det Clas-
senske Fideikommis 1854 tog til Kjøbenhavn. Der tog han hurtig
Præliminærexamen og Adgangsexamen til den polytekniske Lære-
anstalt. Og i Januar 1856 var han den første Examinand, der ind-
stilledes til den ny oprettede Landbrugsexamen, som han bestod
med Udmærkelse. Strax derefter kom han i Gehejmeraad Tes-
dorpfs Tjeneste, hvor han særlig gjorde sig fortjent som Bestyrer
af Gjedsergaard, indtil han 1867 overtog Pladsen som Inspektør
paa Rosvang i Thy. — Buus var Specialist i Kvæg- og Svine-
opdræt, Mælkeribrug og det dertil hørende Regnskabsvæsen. Han
var en flittig Arbejder, skarp Tænker og dygtig Forfatter. Han
skrev i 1862 i Tidsskrift for Landøkonomi „Om Svinefedning",
hvor han klart godtgjorde Rigtigheden af den Sætning, „at det
sidste Pund Kjød, som Fededyret lægger paa sig, er det dyreste«
og derfor kun betaler sig at producere, hvis det tillige bliver det
værdifuldeste. — 1866 udarbejdede han en Sammenligning mellem
Udbyttet af Studefedning og Mælkeri belyst ved Regnskaber fra
den Bedrift, han ledede. Det betydeligste literære Arbejde var
dog hans Bog om „Malkekøernes Behandling Sommer og Vinter",
der udkom paa Landhusholdningsselskabets Foranstaltning og hurtig