Mælkeribruget i Danmark

220 Gerbers Apparat. Gerbers Prøve*), der blev bekjendt her i Landet 1893, ud- føres ved, at man først med en Pipette eller mere bekvemt med Fig. 127. Gerbers Apparat, til 8 Prøver. den i Fig. 129 viste „Syre-Automat“ af- maaler 10 cm* * 3 * S. * * Svovl- syre (af Vægtfylde l,82o —1,825) i Prøveglasse- ne, der have den i Fig. 128 G viste Form. Af den ved Omhældning godt blandede og til 15° C. opvarmede eller afkølede Mælk tilsæt- tes dernæst 11 cm3, hvorefter der tilsættes 1 cm3 Amylalkohol, og Glasset lukkes tæt med en godt sluttende Kaut- schukprop. Prøveglas- • set rystes nu stærkt, hvorved Mælken op- løses under stærk Var- meudvikling, og Prop- pen sættes dernæst saa langt ned, at Vædsken naar op til Nulpunktet. Er der varmt i Lokalet kunne Prøverne strax anbringes i Centrifugen; men er der koldt, eller Centrifugeringen maa vente, sættes Prøverne i *) Dr. N. Gerber blev født 1850 i Langnau (Emmenthal) og døde i Zurich 9A 1914. Han offentliggjorde 1891 sin Fedtbestemmelsesmethode og beskrev sit Acid-Butyrometer (Acidum = Syre og Butyron = Smør). Gerbers Apparat er en Forbedring af Babcocks Apparat (se Mcelkeritiden.de 1910 S. 95—96), idet han efter Beimling’s Exempel optog Brugen af Amylalkohol, som først koger ved 124—130° C. (Blandingen af Svovlsyre, Mælk og Alkohol naar en Temp, af c. 80° C., hvorfor aim. Alkohol ikke kan benyttes). — Amylalkoholen bidrager til at skille Fedtet skarpt fra Æggehvideopløsningen, men kan foranledige, at man finder for meget Fedt i Mælken (se Mælkeritidende 1916 S. 104), hvorfor Amylalkoholens Kvalitet, der kan forandres ved Henstand, af og til nøje maa undersøges (Resultatet maa stemme med en Kontrol- bestemmelse efter Gottlieb-Røses Methode).