Mælkeribruget i Danmark

236 Differensberegningen. eller netop de samme Tal, som findes i Kolonnen. Naar Differensberegningen saaledes udsletter Virkningen af konstante Fejl, saa følger heraf, at den ogsaa delvis maa udviske Betydningen af Fejl, der helt igjennem gaa i samme Ret- ning, og dette maa betegnes som et Hovedfortrin ved denne Beregningsmaade. Af Kolonnerne i Tab. II for Smørudbytte af 1 Kande og for Priserne pr. Kande Mælk efter de tre Betalingsmaader faas dernæst ved simpel Multiplika- tion med de i Tab. I opførte Mælkemængder de i de tilsvarende Kolonner i Tab. III opførte Tal. Altsaa A.’s hele Smørudbytte bliver 19,o X 1768/4 — 8398 Kvint — 83 Pd. 98 Kvt.; hans Indtægt efter Betalingsmaaden a bliver 19,95 Øre X 1768A = 88 Kr. 17,ø Øre o. s. v. Af de i nederste Linie i Tab. III opførte Summer ses: at Sum for Smør er 176,so Pd., som netop er den Smørmængde, der blev udvundet af hele Mælkemængden (jfr. Side 233); at Sum for Penge efter Beregningsmaade a er 185 Kr. 64 Øre; men dette er netop ogsaa hele Prisen for det udvundne Smør efter Notering 105, idet 176,80 X 1 ,os Kr. = 185 Kr.- 64 Øre; at Sum for Penge efter Beregningsmaaderne b og c ogsaa netop er lig de Priser, der skulde have været betalte for al Mælken efter henholdsvis 4/as og 4/so af Noteringen, nemlig 165 Kr. 75 Øre og 154 Kr. 70 Øre. Det ses altsaa, at i alle Tilfælde kommer Mælkeriet til at udrede nøjagtig det samme Beløb for al Mælken, som det skulde have udredet med en efter en vis Akkord fastsat Pris pr. Kande uden Hensyn til Kvalitet, hvilket ogsaa vil finde Sted, hvis der begaas en tilfældig eller forsætlig Fejl ved Aflæsningen af Fløde- procenten for denne eller hin Leverandør. — Mælkeriet faar ikke Mælken billigere ved den ny Betalingsmaade, der rettest i Følge ovenstaaende kan kaldes Pengenes Fordeling efter Flødepro- cent; men Mælkeriet vil snart blive forskaanet for den meget magre Mælk, som Leverandørerne næppe i Længden vil finde Fordel ved at producere, naar den stadig betales med lav Pris. Afregnes Mælken derimod alene efter Vægt, er den enkelte Leveran- dør alene interesseret i at sende saa meget Mælk som muligt til Mælkeriet. Den Ko, der giver mest Mælk, bliver saa den bedste, hvor mager end Mælken er; og skal der bruges noget sød Mælk, hjemme, tilbageholdes den fede Middagsmælk, medens den tynde Morgenmælk altsammen gaar til Mælkeriet. For at lette Udregningen, der paa mange Mælkerier maaske ellers vilde synes uoverkommelig, udgav Docent Fjord samtidig