Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Differensberegningen. 237 med vedkommende Forsøgsberetninger et Tabelværk, bestaaende af 5 Tabelrækker og en Tavle med et tilhørende løst Baand. Tabelrække I angiver Pund Smør af 100 Pund Mælk, bereg- net af pCt. Fedt i Mælken efter Formel: (pCt. Fedt-h0,22) X 10%6, samt Kvint Smør af en Kande Mælk og Pund Mælk til ét Pund Smør, beregnet af 100 Pd. Mælk — eller omvendt. Angaaende Beregningen af Smørudbyttet af Mælk og Pund Mælk til ét Pund Smør, naar Mælkens Fedtprocent er kjendt, maa bemærkes, at da Smør- udbyttet foruden af Mælkens Fedme tillige er afhængigt af andre Faktorer, over hvilke selv den dygtigste Mejerist ikke fuldstændig er Herre, kan følgelig en saadan Beregning kun nærme sig det gjennemsnitlige, fra hvilket det faktiske Tal i det enkelte Tilfælde vil fjærne sig mere eller mindre. Foruden af Mælkens Fedme er Handelsvægten, af Smørret, der alene bør lægges til Grund ved Mælkens Betaling efter Kvalitet, afhængig af: 1) hvilken Fedtmængde der bliver tilbage i den skummede Mælk og i Kjærnemælken, 2) hvilken Fedtmængde og hvormeget „Vand" og „andre Stoffer" Smørret inde- holder, 3) og hvor stort „Spild" og „Svind" der finder Sted af Mælk, Fløde o. s. v. fra Modtagelsen af Mælken paa Mælkeriet og til Afleveringen af Smørret hos Kjøbmanden. Beregningerne ere her støttede til Erfaringer og Analyser fra veldrevne Centrifugemælkerier. Antager man, at der bliver tilbage 80 pCt. Centrifugemælk med 0,2 pCt. Fedt og 16 pCt. Kjærnemælk med 0,4 pCt. Fedt, vil der af hvert 100 Pund indvejet Sødmælk gaa 0,22 Pund Smørfedt tabt for Smørproduktion (nemlig 80 X 0,2 + 16 X 0,4 = 16 + 6,4 nærmest lig 22). Og medens godt be- handlet første Klasses Smør vel oftest maa antages kun at indeholde 83 å 84 pCt. Fedt, kan der, naar der bortses fra Svind og Spild, regnes at være 86 pCt. Fedt i Smørret. Derved fremkommer Formlen (pCt. Fedt 4- 0,22) X 10%6 som An- givelse for Pund Smør af 100 Pund Mælk. — Og ses der hen til, at der med Nutidens Centrifuger oftest skummes saaledes, at der kun bliver 0,n pCt. Fedt tilbage i Centrifugemælken, ændres Formlen, idet 80 X 0,n 16 X 0,« = 8,8 + 6,4 nærmest lig 15, til (pCt. Fedt 4- 0,15) X 100/86 som Angivelse for Pund Smør af 100 Pd. Mælk. Af Tab. I faas ogsaa et let Overblik over de betydelige Svingninger i Ind- tægten af Smør, som en Variation af den søde Mælks Fedme kan foraarsage i et Mælkeri. En Variation af 0,i pCt. i Fedmen af den søde Mælk giver en Variation i Smørudbytte af mellem 11 og 12 Kvint pr. 100 Pd. sød Mælk, eller 0,4 å 0,5 Kvint pr. Kande, hvilket atter, naar Smørprisen er 1 Krone Pundet, vil svare til omtrent 1700 Kr. aarlig for 4000 Pd. Mælk daglig. Men en Variation af 0,i å 0,2 pCt. Fedt i den leverede Mælk kan overmaade godt alene stamme fra, om den Mælk, som Leverandørerne beholde tilbage til Husholdningen, tages af det ene eller det andet Maal, særlig naar der malkes tre Gange daglig. Det fremgaar maaske allerbedst heraf, hvilken Betydning det kan have, om Leveran- dørerne blive interesserede i at levere saa fed Mælk som muligt. Hensigten med Tab. I er dog nærmest, at dens Kolonner: „Pund Smør af