Mælkeribruget i Danmark

Differensberegningen. 241 Mælkens Værdi for Smørproduktionen, men Fejlene indskrænkedes til, hvad der kan kaldes Fejl ved den nye Beregningsmaade. For 62 Levrd. en Fejl af O,o—0,2 Kv. af 1 Kd. eller O,o—0,04 pCt. Fedt, - 21 --- -------- 0,3----0,4 - -- - 0,06-----0,09 -- 1 --- -- 0,5 - --- - 0,11 — Heraf fremgaar det, at Fejlene bleve om ikke helt ophævede saa dog meget mindre ved den nye Betalingsmaade, og særlig maa det fremhæves, at den største Fejl ved den nye Betalings- maade, der tilmed kun gjaldt 1 Leverandør, er mindre end den Fejl, der er gjennemgaaende Middelfejl ved den gamle. Endvidere maa det fremhæves, at det fremgaar af de ikke her medtagne detaillerede Forsøgstabeller, at Systemet for Afregning efter „Fløde“ har ført til, at der for den federe Mælk som Regel bliver betalt lidt mindre og for den magrere lidt mere, end der vilde være blevet betalt efter en Fedtbestemmelse. Dette er ingen Tilfældig- hed, men det staar dog ikke i Forbindelse med Kontrolcentrifuge- ringens eller Differensberegningens Natur; det hidrører fra, at den Side 232 omtalte Faktor 2, hvormed Flødedifferensen multi- pliceres for at finde Smørdifferensen af 1 Kd. Mælk, forsætlig er valgt noget for lille. Endnu skal omtales, at ved Nøjagtighedsforsøgene paa Lade- lund viste det sig, at én Leverandør med 2 Køer, efter at have leveret god Mælk indtil Nytaar 1886, i Januar og Februar, da begge hans Køer vare meget gammelmalkende og kun lidet mælke- ydende, fik en Flødeprocent, der var altfor høj i Forhold til den Soxhletske Fedtprocent. Og samtidig havde Mælken en saa af- skyelig (raadden) Lugt og Smag, at den utvivlsomt ikke vilde være bleven modtaget i noget Mælkeri, forsaavidt Mejeristen var bleven opmærksom paa det, og ved samme Undersøgelse viste det sig, at den ene Ko havde en Knude paa Yveret, der tydede paa en Betændelse. — Ligeledes viste det sig en Gang i Brørup Mælkeri, at en Interessent med 2 Køer fik en urimelig høj Fløde- procent, uden at Aarsagen dertil blev paavist. — Lignende Tilfælde ere senere af og til bievne iagttagne i forskjellige Mælkerier, saa- Bøggild: Mælkeribruget. 16