Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Systemets Anvendelighed og Udbredelse. 243 procenten ligger ud for det Tal i Kolonnen „Kvint Smør af 1 Kande“, som er fundet ifølge Punkt 5, — de enkelte Flødepro- center ville da staa ved Siden af de tilsvarende Priser pr. Kande Mælk, og disse noteres. 7. Endelig skal for hver Leverandør den fundne Pris pr. Kande multipliceres med „Pd. Mælk“ og divideres med 4, til Hjælp for hvilken Udregning tjene Tabelrækkerne III og IV (se Side 238 samt Tab. Ill, Side 235). 1886 indførtes Mælkens Betaling efter Flødeprocent paa 8 Fælles- og Andelsmælkerier, og Systemet viste sig meget anvende- ligt og formaalstjenligt i Praxis. — Som Fordele ved dette System fremfor andre paa den Tid kjendte maa fremhæves Simpelhed, saaledes at det kan anvendes af enhver kyndig Mejerist eller Mejerske, og Billighed, saaledes at det kan benyttes saa hyppig, som det maa anses for nødvendigt. Det viste sig snart*), at for Gaardmænd med 10—15 Køer kunde der blive et Afdrag eller Tillæg af 100—200 Kr. om Aaret, eftersom den af dem leverede Mælk er mager eller fed i Sam- menligning med, hvad de vilde have faaet, hvis der var blevet betalt alene efter Vægt. For Husmænd iagttog man ofte for- holdsvis langt større Afvigelser fra Gjennemsnitsprisen, og for enkelte Køers Vedkommende fremkom der Exempler paa, at Mælkemængden kan være omtrent ens, medens Mælkens forskjel- lige Fedtindhold kan bevirke, at den ene Ko kan give 25—35 kg Smør om Aaret mere end den anden. — Disse Kjendsgjerninger bidrog til at vække Interessen for at vælge de mest smørydende Køer til Stamkøer. Mange Landmænd bleve mere end tidligere opmærksomme paa, at den Ko, der giver mest Mælk, langfra altid er den, der giver mest Smør. Og flere og flere danske Landmænd kom til at indse, at Mælken burde betales i Forhold til dens Værdi for Smørproduktionen. I Aarene efter 1886 blev Mælkens Betaling efter Flødeprocent indført paa mange Mælkerier, men ingenlunde alle Steder fulgte man nøjagtig de af Docent Fjord angivne Anvisninger og Raad. *) Se f. Ex. „Fed og mager Mælk“ af Konsulent B. Bøggild, Mælkeritidende 1890 S. 251—262. 16*