Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
244
Forskjellige Fejlgreb. — Overskudets Fordeling.
Flødeprocentens Maximum blev ofte fastsat meget lavere end 8.
Nogle Steder gjorde man Afdrag for den magre Mælk uden at
forhøje Prisen for den fede. Andre Steder regnede man med en
eller anden vedtaget „fast Middelflødeprocent« eller gjorde andre
Misgreb. Vanskeligheder og Misfornøjelser kunde derfor let frem-
komme, og selv, hvor man saa nogenlunde fulgte Docent Fjords
Anvisninger, kunde der ofte komme forskjellige Meninger frem
om „Overskudets Fordeling«.
Hvad enten Mælken betales efter „Fjords System« eller alene
efter Vægt, har der paa de fleste danske Andelsmælkerier altid
været Tilbøjelighed til at opsamle „Overskud« for en eller to
Gange aarlig at kunne uddele en større Sum Penge til Andels-
haverne. — De gamle Fællesmælkerier betalte som Regel Mælken
en Gang maanedlig efter den ved Handelens Afslutning aftalte
Pris. De første Andelsmælkerier afregnede i Begyndelsen ogsaa
Mælken en Gang maanedlig, men til Dækning af Driftsudgifter,
Afdrag paa Laan m. m. tilbageholdtes der hver Maaned en Del
Penge, og hvad der af disse tilbageholdte Penge endnu var i Be-
hold ved Halvaarsregnskabets Opgjørelse, fordeltes under Navn
af „Overskud« til Andelshaverne, som deri saa et Extraudbytte af
Andelsmælkeriets Drift udover, hvad de vilde have faaet ved at
sælge Mælken til et Fællesmælkeri. —
Docent Fjords System gik særlig ud paa at fordele Betalingen
for Mælken — eller paa Andelsmælkerierne Indtægten af Smørret
— efter Mælkens Værdi for Smørproduktionen. — Udbetalingen
af Pengene, hvorved der skulde tages Hensyn til de ugentlige
Smørnoteringer, kom almindelig til at foregaa hver fjerde Uge, og
der blev saaledes 13 Udbetalingsdage i Aaret; og ligesom Fælles-
mejeristen havde kunnet beholde Skummetmælken eller sælge den
til hvemsomhelst, saaledes begyndte man paa Andelsmælkerierne
ganske naturlig med at betragte Skummetmælkens Værdi som
nødvendig til Dækning af Driftsudgifterne, og Mælkeriet blev daglig
godskrevet for det Beløb, som hver Andelshaver fik Mælk og
andre Produkter hjem for, hvilke Beløb hver Udbetalingsdag blev
fradraget i den enkelte Andelshavers Sødmælkspenge. Den tilbage-
leverede Mælks Værdi maatte fastsættes og bogføres saaledes, at
der altid var fornøden Driftskapital til Stede, og følgelig blev der
som Regel et Overskud ved Aarsopgjørelsen.