Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
244 Forskjellige Fejlgreb. — Overskudets Fordeling. Flødeprocentens Maximum blev ofte fastsat meget lavere end 8. Nogle Steder gjorde man Afdrag for den magre Mælk uden at forhøje Prisen for den fede. Andre Steder regnede man med en eller anden vedtaget „fast Middelflødeprocent« eller gjorde andre Misgreb. Vanskeligheder og Misfornøjelser kunde derfor let frem- komme, og selv, hvor man saa nogenlunde fulgte Docent Fjords Anvisninger, kunde der ofte komme forskjellige Meninger frem om „Overskudets Fordeling«. Hvad enten Mælken betales efter „Fjords System« eller alene efter Vægt, har der paa de fleste danske Andelsmælkerier altid været Tilbøjelighed til at opsamle „Overskud« for en eller to Gange aarlig at kunne uddele en større Sum Penge til Andels- haverne. — De gamle Fællesmælkerier betalte som Regel Mælken en Gang maanedlig efter den ved Handelens Afslutning aftalte Pris. De første Andelsmælkerier afregnede i Begyndelsen ogsaa Mælken en Gang maanedlig, men til Dækning af Driftsudgifter, Afdrag paa Laan m. m. tilbageholdtes der hver Maaned en Del Penge, og hvad der af disse tilbageholdte Penge endnu var i Be- hold ved Halvaarsregnskabets Opgjørelse, fordeltes under Navn af „Overskud« til Andelshaverne, som deri saa et Extraudbytte af Andelsmælkeriets Drift udover, hvad de vilde have faaet ved at sælge Mælken til et Fællesmælkeri. — Docent Fjords System gik særlig ud paa at fordele Betalingen for Mælken — eller paa Andelsmælkerierne Indtægten af Smørret — efter Mælkens Værdi for Smørproduktionen. — Udbetalingen af Pengene, hvorved der skulde tages Hensyn til de ugentlige Smørnoteringer, kom almindelig til at foregaa hver fjerde Uge, og der blev saaledes 13 Udbetalingsdage i Aaret; og ligesom Fælles- mejeristen havde kunnet beholde Skummetmælken eller sælge den til hvemsomhelst, saaledes begyndte man paa Andelsmælkerierne ganske naturlig med at betragte Skummetmælkens Værdi som nødvendig til Dækning af Driftsudgifterne, og Mælkeriet blev daglig godskrevet for det Beløb, som hver Andelshaver fik Mælk og andre Produkter hjem for, hvilke Beløb hver Udbetalingsdag blev fradraget i den enkelte Andelshavers Sødmælkspenge. Den tilbage- leverede Mælks Værdi maatte fastsættes og bogføres saaledes, at der altid var fornøden Driftskapital til Stede, og følgelig blev der som Regel et Overskud ved Aarsopgjørelsen.