Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Overskudets Fordeling.
245
Hvorledes dette Overskud skulde fordeles, derom sagde Do-
cent Fjords System i og for sig ingen Besked. Om man vilde
give Skummetmælk og Kjærnemælk hjem gratis og til Dækning
af Driftsudgifterne tage det fornødne Antal Øre pr. kg Smør af
Smørpengene, havde Docent Fjord intet derimod, — men saaledes
skete det kun faa Steder.
Paa de fleste Mælkerier vilde man have Overskud og helst
et stort Overskud. Mange Steder nøjedes man ikke med at regne
Skummetmælk og Kjærnemælk til 1 Øre eller 3A Øre pr. 0,5 kg,
man regnede tillige maaske altid efter 28 eller 30 kg Mælk til
1 kg Smør, medens man i de fleste Uger i Virkeligheden havde
et mindre Mælkeforbrug pr. kg Smør, og man tilbageholdt maaske
endog samtidig f. Ex. 12 Øre pr. kg Smør af Smørrets Salgspris.
— At fordele dette i nogle Tilfælde meget store „Overskud“ alene
efter Mælkemængden vakte ofte Utilfredshed*), men hvorledes
skulde man bære sig ad? Derom var det ikke let at blive enig.
— Docent Fjord og Mælkerikonsulenterne søgte ved enhver Lej-
lighed at forklare, at simplest er det ved hver Udbetaling at
fordele alle Smørpengene, bogføre Skummetmælk og Kjærnemælk
til en paa Generalforsamlingen fastsat Pris, heraf betale Drifts-
udgifterne, og fordele Overskudet efter Mælkemængden, men at
faa noget saadant vedtaget paa en Generalforsamling var ikke altid
muligt; thi Flertallet af Andelshaverne vilde ikke give Afkald paa
det store Overskud.
Saaledes kunde der være forskjellige Grunde til Kritik mod
Fjords System. Og samtidig med, at det anvendtes vistnok om-
trent paa Halvdelen af Landets Mælkerier Aar efter Aar til al-
mindelig Tilfredshed, var der endnu 1896—97 mange Mælkerier,
hvor man af gammel Vane blev staaende ved at betale alene efter
Vægt, medens der var andre, hvor man ikke vilde indføre Fjords
System, fordi det mødte en Kritik, som man ikke kunde mod-
bevise.
Imidlertid var Kontrolforeningerne begyndte at brede sig. Ved
*) Overskudets Fordeling bør ske under nødvendig Hensyntagen til, paa hvil-
ken Maade det er fremkommet, men skyldes Overskudet baade Værdien af
Skummetmælk og Kjærnemælk, et for stort beregnet Mælkeforbrug og en
for lille Smørpris, vil det være vanskeligt at finde en fuldtud retfærdig For-
delingsmaade.