Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Overskudets Fordeling. 245 Hvorledes dette Overskud skulde fordeles, derom sagde Do- cent Fjords System i og for sig ingen Besked. Om man vilde give Skummetmælk og Kjærnemælk hjem gratis og til Dækning af Driftsudgifterne tage det fornødne Antal Øre pr. kg Smør af Smørpengene, havde Docent Fjord intet derimod, — men saaledes skete det kun faa Steder. Paa de fleste Mælkerier vilde man have Overskud og helst et stort Overskud. Mange Steder nøjedes man ikke med at regne Skummetmælk og Kjærnemælk til 1 Øre eller 3A Øre pr. 0,5 kg, man regnede tillige maaske altid efter 28 eller 30 kg Mælk til 1 kg Smør, medens man i de fleste Uger i Virkeligheden havde et mindre Mælkeforbrug pr. kg Smør, og man tilbageholdt maaske endog samtidig f. Ex. 12 Øre pr. kg Smør af Smørrets Salgspris. — At fordele dette i nogle Tilfælde meget store „Overskud“ alene efter Mælkemængden vakte ofte Utilfredshed*), men hvorledes skulde man bære sig ad? Derom var det ikke let at blive enig. — Docent Fjord og Mælkerikonsulenterne søgte ved enhver Lej- lighed at forklare, at simplest er det ved hver Udbetaling at fordele alle Smørpengene, bogføre Skummetmælk og Kjærnemælk til en paa Generalforsamlingen fastsat Pris, heraf betale Drifts- udgifterne, og fordele Overskudet efter Mælkemængden, men at faa noget saadant vedtaget paa en Generalforsamling var ikke altid muligt; thi Flertallet af Andelshaverne vilde ikke give Afkald paa det store Overskud. Saaledes kunde der være forskjellige Grunde til Kritik mod Fjords System. Og samtidig med, at det anvendtes vistnok om- trent paa Halvdelen af Landets Mælkerier Aar efter Aar til al- mindelig Tilfredshed, var der endnu 1896—97 mange Mælkerier, hvor man af gammel Vane blev staaende ved at betale alene efter Vægt, medens der var andre, hvor man ikke vilde indføre Fjords System, fordi det mødte en Kritik, som man ikke kunde mod- bevise. Imidlertid var Kontrolforeningerne begyndte at brede sig. Ved *) Overskudets Fordeling bør ske under nødvendig Hensyntagen til, paa hvil- ken Maade det er fremkommet, men skyldes Overskudet baade Værdien af Skummetmælk og Kjærnemælk, et for stort beregnet Mælkeforbrug og en for lille Smørpris, vil det være vanskeligt at finde en fuldtud retfærdig For- delingsmaade.