Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Havarthigaard.
21
er der en Kvinde, der nødvendig bør omtales, hvor Danmarks
Mælkeribrug skildres, da hun igjennem hele sit lange Liv tog be-
tydelig Del deri, og det er
Fru Hanne Nielsen paa Havarthigaard i Landsbyen Øverød
ved Holte Station. Den Ilte Septbr. 1829 blev Fru Nielsen født
som Gaardmandsdatter i Øverød et Par Mil Nord for Kjøben-
havn. Den Dag hun blev 19 Aar, havde hun Bryllup med Gaard-
ejer*) Hans Nielsen i Øverød. — I de første fem Aar 1848—53
var Mælken bortforpagtet til Fremmede; men siden var Fru Nielsen
stadig sin Mands Mælkeforpagter og betalte i mange Aar 16 Øre
pr. Kande for Mælken og besørgede tilmed selv Malkningen. Util-
freds med det Udbytte, hun som andre Gaardmandskoner kunde faa
af Mælken ved almindelig Tilvirkning af Smør og Ost, begyndte
hun snart at lægge sig efter en bedre Osteproduktion, og særlig
experimenterede hun med at lave Myseost, uden at dette dog
vilde lykkes for hende. Først efter gjennem Prof. Jørgensen at
have faaet nogen Vejledning ved et norsk Landbrugsskrift kom
hun bedre efter det, og snart kunde hendes Myseost sættes ved
Siden af den ægte norske. — Efter Prof. Segelckes Anvisning be-
søgte hun 1861 og 62 Gjeddesdal og Vibygaard for at se henholds-
vis den der brugte Fremstilling af Smør og Schweizerost, og uden
nogensinde at betragte sig som udlært søgte hun stadig at se og
lære mere for selv at prøve det. — 1864 begyndte hun under
Prof. Segelckes Vejledning at lave Cheddarost og tog allerede 1865
Præmie derfor i Paris. — Næste Aar, 1866, tog hun Præmie i
Roskilde, og siden gik det Slag i Slag baade med at lave forskjel-
lige udenlandske Ostesorter og med at tage Præmier. — Som
Tegn paa hendes Ufortrødenhed kan nævnes, at hun, egentlig helt
*) Gaarden var i Begyndelsen 99 Tdr. Land stor; men den blev 1871 ved Kjøb
forøget til 125 Tdr. Land. Ejendommens store Produktionsevne og statelige
Udseende kom snart til at vidne om Ejerens Vindskibelighed. Han mod-
tog en gammel Gaard, men allerede 1866 stod der en stor, hensigtsmæssig
indrettet, grundmuret Gaard, hvortil han blandt andet selv havde brændt
alle Stenene. Hr. Nielsen drev nemlig i mange Aar med god Fordel et
Teglværk, han havde anlagt paa Gaardens Mark, og han tog tidlig Præmie
i Landboforeningen for Teglsten, Drainrør o. s. v. — Men det er Mælkeri-
bruget, der har gjort Havarthigaards Navn bekjendt langt udenfor Danmarks
Grænser.