Mælkeribruget i Danmark

Havarthigaard. 21 er der en Kvinde, der nødvendig bør omtales, hvor Danmarks Mælkeribrug skildres, da hun igjennem hele sit lange Liv tog be- tydelig Del deri, og det er Fru Hanne Nielsen paa Havarthigaard i Landsbyen Øverød ved Holte Station. Den Ilte Septbr. 1829 blev Fru Nielsen født som Gaardmandsdatter i Øverød et Par Mil Nord for Kjøben- havn. Den Dag hun blev 19 Aar, havde hun Bryllup med Gaard- ejer*) Hans Nielsen i Øverød. — I de første fem Aar 1848—53 var Mælken bortforpagtet til Fremmede; men siden var Fru Nielsen stadig sin Mands Mælkeforpagter og betalte i mange Aar 16 Øre pr. Kande for Mælken og besørgede tilmed selv Malkningen. Util- freds med det Udbytte, hun som andre Gaardmandskoner kunde faa af Mælken ved almindelig Tilvirkning af Smør og Ost, begyndte hun snart at lægge sig efter en bedre Osteproduktion, og særlig experimenterede hun med at lave Myseost, uden at dette dog vilde lykkes for hende. Først efter gjennem Prof. Jørgensen at have faaet nogen Vejledning ved et norsk Landbrugsskrift kom hun bedre efter det, og snart kunde hendes Myseost sættes ved Siden af den ægte norske. — Efter Prof. Segelckes Anvisning be- søgte hun 1861 og 62 Gjeddesdal og Vibygaard for at se henholds- vis den der brugte Fremstilling af Smør og Schweizerost, og uden nogensinde at betragte sig som udlært søgte hun stadig at se og lære mere for selv at prøve det. — 1864 begyndte hun under Prof. Segelckes Vejledning at lave Cheddarost og tog allerede 1865 Præmie derfor i Paris. — Næste Aar, 1866, tog hun Præmie i Roskilde, og siden gik det Slag i Slag baade med at lave forskjel- lige udenlandske Ostesorter og med at tage Præmier. — Som Tegn paa hendes Ufortrødenhed kan nævnes, at hun, egentlig helt *) Gaarden var i Begyndelsen 99 Tdr. Land stor; men den blev 1871 ved Kjøb forøget til 125 Tdr. Land. Ejendommens store Produktionsevne og statelige Udseende kom snart til at vidne om Ejerens Vindskibelighed. Han mod- tog en gammel Gaard, men allerede 1866 stod der en stor, hensigtsmæssig indrettet, grundmuret Gaard, hvortil han blandt andet selv havde brændt alle Stenene. Hr. Nielsen drev nemlig i mange Aar med god Fordel et Teglværk, han havde anlagt paa Gaardens Mark, og han tog tidlig Præmie i Landboforeningen for Teglsten, Drainrør o. s. v. — Men det er Mælkeri- bruget, der har gjort Havarthigaards Navn bekjendt langt udenfor Danmarks Grænser.