Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De samvirkende danske Mejeriforeningers Fællesorganisation. 33
Mejeriforeningerne ere Sammenslutninger af Mælkerier, særlig
Andelsmælkerier, og have til Formaal at virke for Mælkeribrugets
Udvikling ved Afholdelse af Smørprøveudstillinger (Bøtteudstillin-
ger), Osteudstillinger, og Foredrags- og Diskussionsmøder, ved
Tilvejebringelse af Regnskabsmateriale til Belysning af Mælke-
nernes Driftsøkonomi, ved Indsamling af Oplysninger om betalte
Smørpriser, ved Fællesindkjøb af Mælkeriartikler m. v. — Virk-
somheden forestaas af Repræsentanter for de deltagende Mælkerier.
Repræsentantskabet vælger Bestyrelsen.
Antallet af Mejeriforeninger var ved Begyndelsen af Aaret
1913 ialt 21 med tilsammen c. 1000 Mælkerier. — De første
Mejeriforeninger oprettedes vel i Aarene 1888—90, men det var
først Vanskelighederne ved Smørsalget i Efteraaret 1894, der gav
Stødet til Dannelsen af Mælkeriforeninger særlig i de fleste jydske
Amter. — I Aaret 1899 dannedes De samvirkende danske Mejeri-
foreningers Forretningsudvalg, der bestod af 3 Medlemmer, nemlig
Formændene for De samvirkende jydske Mejeriforeninger, Fyns
Mejeriforening og De samvirkende sjællandske-lollandsk-falsterske
Mejeriforeninger. Sammenslutningen havde til Formaal at drøfte,
hvilke Sager der skulde forelægges ved de aarlige Delegeret- eller
Repræsentantmøder i Foreningerne, at søge disses Indflydelse øget
ved at arbejde for samlet og enig Optræden og at repræsentere
alle under Fællesledelsen hørende Mejeriforeninger. — Andels-
bladet blev Mejeriforeningernes Medlemsblad, og Dyrlæge Hege-
lund var i Aarene 1900—12 de samvirkende jydske Mejerifor-
eningers Konsulent i Malkning m. m. —
Og endelig maa det nævnes, at der paa et Møde i Fredericia
den 20de Decbr. 1912 blev vedtaget den endelige Ordning for
„De samvirkende danske Mejeriforeningers Fællesorganisation«.
Denne skal ledes af en Bestyrelse paa 7 Medlemmer, nemlig
Formændene for de tre provinsielle Organisationer og fire ved
Aarsmødet valgte Bestyrelsesmedlemmer, af hvilke to skal være
fra Jylland og to fra Øerne. — Den øverste Myndighed er hos
Repræsentantskabet, der afholder aarligt Møde i Juni Maaned
skiftevis i Aarhus, Odense og Kjøbenhavn. — Formand er For-
pagter, Landbrugskandidat N. Porse, Galten.
3